Back to All Events

Wycliffe Gordon & Aarhus Jazz Orchestra til Riverboat Jazz Festival

  • Riverboat Jazz Festival, Silkeborg 1 Åhavevej Silkeborg, 8600 Denmark (map)
Hjemmesidebanner FAT Thursday.jpg

Kom med til et festfyrværkeri af en afslutningskoncert på Riverboat Jazz Festival, når Aarhus Jazz Orchestra hylder den New Orleans-inspirerede jazz sammen med basunisten Wycliffe Gordon.

Søndag den 1. juli 2018 kl. 13.00    Riverboat Jazz Festival, Silkeborg

Havneteltet - Fri entré

Fat Tuesday kendes bedre under titlen Mardi Gras - den store festdag i New Orleans. Her er liv og fest i gaderne, og den bedste New Orleans style jazz kan høres på hvert et spillested. Aarhus Jazz Orchestra har taget disse sprudlende festligheder til sig og præsenterer igen i år FAT THURSDAY! - denne gang med basunist Wycliffe Gordon.

Wycliffe Gordon er en anerkendt amerikansk basunist, komponist, arrangør og underviser. Han er et sandt multitalent, der udover sit højtestimerede basunspil også mestrer andre karakterer fra den klassiske jazz- og swingstil, eksempelvis "scat", som især er fremtrædende i jazz helt tilbage fra 1930'erne. Han har samarbejdet med et utal af exceptionelle jazzvirtuoser såsom Joe Hendersen, Tommy Flanagan, Shirley Horn og Dizzie Gillespie. Koncerten kan også opleves torsdag den 28. juni på spillestedet Atlas i Aarhus.

Kom med og få et ordentligt skud fest, farver og New Orleans inspireret jazz, når Aarhus Jazz Orchestra og Wycliffe Gordon lukker Riverboat Jazz Festival med et sandt brag!

Aarhus Jazz Orchestra (tidl. Klüvers Big Band) er et professionelt dansk bigband grundlagt i 1977 af den legendariske Jens Klüver. Gennem årene har orkestret spillet med en lang række internationale solister som såsom Kurt Elling, John Scofield, David Sanborn, Jamie Cullum, Dee Dee Bridgewater m.fl. Orkestret spiller mere end 80 koncerter årligt i både ind- og udland og laver en lang række projekter, der spænder imponerende vidt rent kunstnerisk. Bandet har ved mange lejligheder høstet stor anerkendelse med flere DMA-priser og -nomineringer samt fornem omtale i både danske og udenlandske medier til følge. Orkestret tæller nogle af de bedste danske jazzmusikere og solister på højeste kunstneriske niveau, og sammen formår de at skabe en enestående bandsound og en udadvendt musikalsk energi, der har bragt orkestret til de kunstneriske højder, hvor det befinder sig i dag.

Dirigent på projektet: Nikolai Bøgelund

Se hele programmet for Riverboat Jazz Festival her.