OM AARHUS JAZZ ORCHESTRA

Aarhus Jazz Orchestra pressebillede.jpg

Aarhus Jazz Orchestra er et professionelt bigband, der blev grundlagt i 1977 af den legendariske Jens Klüver (dengang: Klüvers Big Band). Orkestret består af nogle af de bedste musikere i den danske jazzarena, og flere af dem er solister i international klasse.

Aarhus Jazz Orchestra spiller mere end 80 koncerter årligt i både ind- og udland og laver en lang række projekter, der spænder imponerende vidt rent kunstnerisk. Orkestret har arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner gennem tiden som eksempelvis den grammyvindende Kurt Elling og guitarikonet John Scofield såvel som en perlerække af andre store navne som Jamie Cullum, Peter Erskine, Jon Balke, Geir Lysne, David Liebman, Cæcilie Norby m.fl. Bandet har ved mange lejligheder høstet stor anerkendelse i både danske og udenlandske medier, blandt andet for sine mange forskelligartede og nytænkende koncertsamarbejder. I 2016 blev orkestret hyldet ved Danish Music Awards Jazz med hele 5 nomineringer og to prisoverrækkelser, da for Jakob Buchanans "Buchanan Requiem" vandt i kategorierne "Årets Danske Jazzkomponist" og "Årets Danske Jazzudgivelse".

Orkestret har som mission at nå ud til alle aldersgrupper og leverer derfor en bred vifte af koncerttilbud, fra skole- og oplevelseskoncerter for børn, koncerter målrettet unge, gratis koncerter på lokalcentre såvel som kunstnerisk højprofilerede projekter.

 Med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Kommune er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.

Følg Aarhus Jazz Orchestra på Facebook og på instagram: @aarhusjazzorchestra

 

 

MUSIKERE

 

SAXOFON

 

NN - Lead Alto
Johan Toftegaard - Alto
Michael Bladt - Tenor
Cesar Joaniquet - Tenor
Michael Olsen - Barytone

 

TROMBONE

 

Stefan Ringive - Lead
NN
Niels Nørgaard
Henrik Resen

 

TROMPET

 

Marius Haltli - Lead
Jan Lynggaard Sørensen  
Lars Søberg
Jakob Buchanan

 

RYTMEGRUPPE

 

Mads Bærentzen - Piano
NN - Bass
NN - Drums