Tilbage til Alle begivenheder

Janne Mark & Aarhus Jazz Orchestra feat. Arve Henriksen

  • MUSIKKENS HUS, AALBORG 1 Musikkens Plads Aalborg, 9000 Denmark (kort)

Janne Mark & Aarhus Jazz Orchestra - DELTA

feat. Arve Henriksen

Torsdag d. 22. februar
Kl. 20.00
Musikkens Hus, Aalborg
Billetpris: 275,-

Til Vinterjazz 2024 præsenterer Aarhus Jazz Orchestra en unik mulighed for at høre prisvindende, nordisk jazz sammen med en af de mest toneangivende stemmer på den europæiske jazzscene.

Den anmelderroste sanger og komponist Janne Mark har med sine kalejdoskopiske optegnelser fra pilgrimsvandringer i musik og eksistens stadfæstet sig som en af de væsentligste salmedigtere og komponister i sin tid.

Til denne koncert kan du opleve Janne Mark og Aarhus Jazz Orchestra sammen med Arve Henriksen, når de sammen fortolker materiale fra de to prisnominerede albums PILGRIM og KONTINENT samt helt nye sange komponeret til lejligheden. Den danske forfatter Naja Marie Aidt, der har modtaget et hav af fornemme priser, heriblandt Nordisk Råds Litteraturpris, Søren Gyldendal Prisen og Svenska Akademiens Nordiska Pris (også kaldet Den Lille Nobelpris), præsenteres i to sange med musik af Janne Mark. Oplev, hvordan Naja Marie Aidts tekster elegant blander sig med den nordiske salmetone og den klare melodiske streg, der karakteriserer Janne Marks produktion.

DELTA er en koncertrejse hvor den fællessangbare melodi bevæger sig med pilgrimmen ud på et større kontinent, der munder ud i et strømmende, farverigt delta med frit udsyn til en vidtrækkende horisont.

Koncerterne kan opleves her:

22. februar kl. 19.30 i Musikkens Hus, Aalborg
23. februar kl. 19.30 i Brorsons Kirke, København
25. februar kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus

Norske Arve Henriksen har med over 140 udgivelser, flere af dem på det anerkendte tyske pladeselskab ECM, markeret sig som én af de vigtigste stemmer i nyere europæisk jazz og er kendt for sit genrenedbrydende og lyriske tonesprog.

Aarhus Jazz Orchestra er et prisvindende aarhusiansk bigband, der med en åben og nysgerrig tilgang til musikken arbejder med at skubbe grænserne for bigbandmusikken. I orkestret sidder nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og de høster jævnligt rosende anmeldelser, ligesom de har vundet flere priser ved Danish Music Awards Jazz. 

Herunder kan du lytte til nummeret Igen berørt / Touched once again fra Janne Marks album PILGRIM: