Foto: Malte Bülow Photography
Torsdag den 3. juli kl. 17.30-18.00
Rådhusparken, Aarhus C
Fri entré
I Aarhus Jazz Orchestra glæder vi os til at være del af Europæisk Gadefest torsdag 3. juli, som er Aarhus offentlige markering af, at Danmark overtager EU-formandskabet.den 1. juli. En kæmpe Parade of Nations kan opleves i midtbyen og ender i Rådhusparken til Europæisk Gadefest.
Interkulturs præsident, Günter Titsch, vil holde tale, og kl. 17.45 holder europaminister Marie Bjerre åbningstale om det danske EU-formandskab.
Foruden taler kan du opleve skøn livemusik, når Aarhus Jazz Orchestra sammen med korene Nabla og Aarhus Teaters Kor spiller koncert i samarbejde med European Choir Games.
Kom og oplev kor og orkester i smuk forening og deltag i den store gadefest!
Om NABLA (dir. Line Groth):
NABLA er et vokalensemble fra Aalborg, der på kort tid har skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene i Danmark.
Koret består af 30 sangere, der synger rytmisk a cappella på højeste niveau.
NABLA er både de smukke og fyldige korklange, der går rent ind og forkæler øregangene – og så det lidt mere kantede, hvor både tekst og musik udfordrer lytteren.
Aarhus Teaters Kor (dir. Mathias Skaarup Sørensen)
Koret holder til på Aarhus Teater og synger koncerter både i og uden for huset. Sangen er vital for at sætte livet i svingninger, og siden 2016 har Aarhus Teaters Kor åbnet for nye fælles musikalske oplevelser mellem teatret og publikum. Koret holder til på teatret og synger både i og uden for huset. Koret har markeret sig, så det har givet genlyd ved selvstændige koncerter, arrangementer med fællessang og i teatrets forestillinger.
Aarhus Teaters Kor udforsker kormusikkens rolle bredt og synger alle stilarter og genrer: klassisk, folklore, musical, rytmisk, jazz, lydkollager, salmer og højskolesange.
Aarhus Teaters Kor består i øjeblikket af 26 sangere under ledelse af Mathias Skaarup Sørensen.
Aarhus Jazz Orchestra
Aarhus Jazz Orchestra er et prisvindende aarhusiansk bigband, der med en åben og nysgerrig tilgang til musikken arbejder med at skubbe grænserne for bigbandgenren.
I orkestret sidder nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og de høster jævnligt rosende anmeldelser, ligesom de har vundet flere priser ved Danish Music Awards Jazz.
Læs mere om hele arrangementet på Aarhus Events.