Vær med, når European Choir Games åbner lørdag d. 28. juni i Djurslands Bank Arena
Søndag d. 28. juni kl. 19.30
Djurslands Bank Arena, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C
Billetpris: 110,-
Få billetter tilbage
Når European Choir Games Aarhus 2025 åbner, er det med et flot officielt program, hvor flag, taler og ikke mindst skøn kormusik vil byde de mange korsangere fra hele verden velkommen.
Aftenens musikalske højdepunkt er Jordens Kald – et unikt korværk formet i fællesskab af Aarhus’ kor, som en klangfuld gestus til vores gæster fra hele verden.
Her taler jorden – og vi lytter. Urmennesket hvisker gennem tiderne, og myterne synger i korets mange stemmer. De kalder os til bevidsthed, til handling, til at mærke den tilstand, verden befinder sig i – klimamæssigt, samfundsmæssigt, menneskeligt.
Regnbuens syv farver spænder som en bro mellem himmel og jord og bevæger sig fra skabelsens første gnist gennem nordisk mytologi og frem til vores egen tids råb – et brøl midt i moralsk og økologisk ubalance. På randen af Ragnarok opstår håbet - der opfordrer os til at åbne øjne og ører, til at se og lytte med ægte nærvær – og til at leve i respekt, mangfoldighed og harmoni med både mennesker og natur.
Syv farver. Syv scener. Syv temaer. En rejse fra tidernes morgen gennem nutidens uro mod en endnu ufødt fremtid.
Fra Aarhus' jordbundne hjerte til verdens pulsslag – og hjem igen.
Dirigent:
Carsten Seyer-Hansen
Instruktør og koncertdesigner:
Astrid Vang-Pedersen
Arrangør, Aarhus Jazz Orchestra:
Søren Møller
Visuelt design:
Alberte Nikoline Laursen
Producent:
Lene Juul Langballe
Kunstnerisk konsulent:
Jens Johansen
Medvirkende:
Skt. Clemens Drengekor (dirigent Brian Stenger Poulsen)
Aarhus Pigekor (dirigent Birgitte Næslund Madsen)
Maestra (dirigent Malene Rigtrup)
Mariagerfjord Pigekor (dirigent Christian Fris-Ronsfeld)
Sora (dirigent Birgitte Næslund Madsen)
RAMA Voices (dirigent Jim Daus Hjernøe)
Vocal Line (dirigent Jens Johansen)
Postyr
Aarhus Jazz Orchestra