BiBob & Bibi
Aarhus Jazz Orchestra & Carl Quist-Møller
med Signe Juhl Jensen og dirigent Nikolai Bøgelund
Onsdag d. 16. september
Kl. 16.30
Godset, Kolding
Billetpris: 0 - 50 kr.
Oplev den fantastiske jazzfortælling BiBob & Bibi – en magisk musikrejse for hele familien. Her vækkes jazzens legender til live som farverige karakterer, der sprudler af fantasi, humor og den skønneste musik.
Bien Bob har mistet sin elskede Bibi. På sin søgen efter hende genfødes han igen og igen i nye skikkelser – blandt andet som alligator, lus, panda og elg. Hver genfødsel fører ham til et nyt afsnit af jazzhistorien, hvor han møder berømte jazzikoner som Louis Armstrong (Skildpadden Gandhi), Billie Holiday (Billie Bi) og Miles Davis (Blæksprutten Miles).
BiBob & Bibi er tegnet og fortalt af illustrator, tegner og musiker Carl Quist-Møller med musik af Nikolai Bøgelund og Aarhus Jazz Orchestra. Til koncerten kan du og dine børn opleve fortællingen live, når orkestret spiller musikken fra animationsserien, Carl Quist-Møller tegner og fortæller på scenen, og Signe Juhl Jensen synger de herlige sange.
Historien om bien bob kan ses helt gratis på www.jazzbio.dk i to sæsoner – Bi Bob the Bee fra 2020 og BiBob & Bibi fra 2025. BiBob & Bibi er produceret af Aarhus Jazz Orchestra og Made By Us.
Anbefalet målgruppe: 5-10 år.
BiBob & Bibi støttet af A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Stibo-Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Ole Kirks Fond og BUPL Solidaritets- og Kulturfond.
Familiekoncerten BiBob & Bibi kan opleves her:
16. september kl. 16.30 - Godset, Kolding
23. september kl. 16.00 - Musiksalen, Viborg
