Tilbage til Alle begivenheder

Aarhus Jazz Orchestra til Vinterjazz 2016

Oplev nogle af jazzens skarpeste spidser til Vinterjazz 2016 ved fem helt enestående koncerter.

Aarhus Jazz Orchestra feat.
Kurt Rosenwinkel (US)
& Geir Lysne (NO)

Til Vinterjazz 2016 får du nu en enestående chance for at opleve jazz af allerhøjeste standard. Det sker, når et af Europas førende bigbands, Aarhus Jazz Orchestra, slår sig sammen med en af de absolut største jazzguitarister, Kurt Rosenwinkel, og den anerkendte bigband-dirigent Geir Lysne. Det er en helt unik sammensmeltning af nogle af de skarpeste artister i den internationale jazzverden, som nu vil indtage scenen og lede dig med ind i et forførende musikalsk univers, om så du er jazzkender eller helt ny i genren. Kom med, når nogle af spidserne i det internationale jazzmiljø slår sig sammen og skaber exceptionelle koncertoplevelser ved følgende fem koncerter:

Tirsdag d. 9. februar 2016 kl. 19.30 i Atlas, Aarhus
Onsdag d. 10. februar 2016 kl. 19.30 i Slagelse Musikhus
Torsdag d. 11. februar 2016 kl. 20.00 i Copenhagen Jazzhouse
Fredag d. 12. februar 2016 kl. 21.00 i Victoria Nasjonal Jazzscene i Oslo, Norge
Lørdag d. 13. februar 2016 kl 20.00 i Göteborgs Konserthus, Sverige

”Kurt Rosenwinkel is a genius – he really is.” Sådan har den verdensberømte guitarist og sanger Eric Clapton udtalt sig om guitaristen Kurt Rosenwinkel, som man roligt kan kalde en af vor tids mest begavede jazzguitarister. Han formår at kombinere sin særegne forståelse for jazztraditionen med et visionært musikalsk sprog, som taler til folk både i og uden for jazzmiljøet. Dette har medført samarbejder med navne som Brad Mehldau, Mark Turner og Chris Potter samt pladeudgivelser på det anderkendte pladeselskab ”Verve” siden år 2000.

Geir Lysne er en af de mest populære og anerkendte bigband-komponister og dirigenter i Europa. Med et skarpt øje for jazzmusikkens mange facetter har han bidraget til adskillige succesfulde samarbejder med flere markante europæiske bigbands - heriblandt også Aarhus Jazz Orchestra i flere omgange. Han står bag fire prisbelønnede udgivelser fra pladeselskabet ACT, og er blevet nomineret til utallige priser, blandt andet ”Danish Music Awards Jazz” i 2006.

Aarhus Jazz Orchestra er et af Europas førende bigbands. I orkesteret sidder nogle af de bedste danske jazzmusikere, flere af dem solister i international klasse. Siden oprettelsen i 1977 (tidligere: Klüvers Big Band) har orkesteret spillet sammen med flere af de største jazzikoner i nyere tid. Med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Kommune er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.

Tidligere begivenhed: 30. januar
DM Festen
Senere begivenhed: 28. februar
The Music of Jens Winther