Velkommen til Aarhus Jazz Orchestra – Unplugged

I aften inviterer vi jer helt ind i hjertet af Aarhus Jazz Orchestra. Her er ingen forstærkere, ingen afstand. Kun den rene, akustiske bigband-lyd og den ægte kontakt mellem musikere og publikum.

Scenen i Musikhusets Store sal er forvandlet til et fælles rum, hvor vi deler musikken, historierne og stemningen med jer. Musikerne har selv valgt aftenens repertoire - et udvalg af deres personlige favoritter fra orkestrets mangeårige historie.

Undervejs fortæller musikerne små anekdoter fra livet på landevejen, blandt andet om en ganske dramatisk dag i orkestrets historie, hvor en hotelbrand endte med et tv-show få timer senere.

Musikken bevæger sig fra det skrøbelige og intime til det vilde og rå – fra Bob Brookmeyers First Love Song til Duke Ellingtons Caravan i John Wassons galoperende arrangement. Resten holder vi som en overraskelse.

Efter koncerten er I meget velkomne til at blive lidt og hilse på os. Vi glæder os til at dele aftenen og musikken med jer!


Line-up til koncerten

Kati Brien (1. altsaxofon)
Johan Toftegaard Knudsen (2. altsaxofon)
Michael Bladt (1. tenorsaxofon)
Cesar Joaniquet (2. tenorsaxofon)
Florian Navarro (barytonsaxofon)
Felix Meyer (1. trompet)
Pilvi Kokkonen (2. trompet)
Lars Søberg (3. trompet)
Jakob Sørensen (4. trompet)
Anders Larson (1. trombone)
Jonathan Bruun Meyer (2. trombone)
Niels Jakob Nørgaard (3. trombone)
Henrik Resen (bastrombone)
Mads Bærentzen (klaver)
Frederik Sakham (bas)
John Riddell (trommer)

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Om Aarhus Jazz Orchestra

Aarhus Jazz Orchestra blev grundlagt i 1977 af Jens Klüver og har udviklet sig fra et hobby-bigband til et af de førende bigbands på den skandinaviske jazzscene. I 2012 skiftede orkestret navn og udvidede sit virkeområde med koncertvirksomhed, formidling og talentudvikling på tværs af genrer og aktører. Orkestret spiller over 80 koncerter om året, henvendt til et mangfoldigt publikum i alle aldre. Med nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene har orkestret samarbejdet med store jazzikoner og vundet flere priser, herunder ved Danish Music Awards Jazz og JazzDanmark-prisen. Støttet af Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.


DET KAN DU OGSÅ OPLEVE MED AARHUS JAZZ ORCHESTRA