Dobbelt DMA-vinder Jakob Buchanan giver alle danske etniciteter en stemme og en ansigt i hans værk "Stemmer fra Rosenhøj", der kan opleves til Aarhus 2017's officielle åbning.
Læs mereAarhus 2017: Aarhus Jazz Orchestra tager på opdagelsesrejse!
I Aarhus 2017 drager Aarhus Jazz Orchestra på musikalsk opdagelsesrejse i verdens mange kulturer under titlen "Global Jazz Explorer." Og du er inviteret med på rejsen!
Læs mereBuchanan Requiem vinder to DMA Jazz priser
Den anmelderroste Buchanan Requiem kan nu pryde CV'et med hele to Danish Music Awards Jazz 2016 priser: "Årets Danske Jazzkomponist" og "Årets Danske Jazzudgivelse".
Læs mereAarhus Jazz Orchestra udgiver to nye EP'er
På toppen af den sprudlende moderne bigband-lyd i Danmark præsenterer Aarhus Jazz Orchestra to spritnye live-EP'er: Aarhus Jazz Orchestra Plays Kraftwerk og Apples for Adam.
Læs mereAarhus Jazz Orchestra markerer sig i dansk jazz med fem DMA-nomineringer
Foto: Per Bergmann
Aarhus Jazz Orchestras anmelderroste udgivelser ”ReWrite of Spring” og ”Buchanan Requiem” er begge blevet nomineret af Danish Music Awards Jazz 2016 til de prestigefulde priser Årets Danske Jazzkomponist og Årets Danske Jazzudgivelse. Værkerne har modtaget stor anerkendelse både nationalt og internationalt. Desuden er orkesterchef Peder Udengaard nomineret til P8 Jazz Prisen, som hylder ekstraordinære ildsjæle inden for det danske jazzmiljø.
Da Aarhus Jazz Orchestra i 2015 udgav værkerne ”ReWrite of Spring” og ”Buchanan Requiem” modtog de begge enestående anmeldelser i både nationale og internationale medier. ”ReWrite of Spring”, som er komponeret af en af Skandinaviens førende komponister, Lars Møller, blev blandt andet betegnet som den bedste danske jazzplade siden Palle Mikkelborgs ”Aura” fra 1989. ”Requiem Buchanan”, komponeret af trompetist Jakob Buchanan, blev af Politiken betegnet som et væsentligt bidrag til dansk kultur. Nu er de to mesterværker blevet nomineret af DMA Jazz 2016 til priserne Årets Danske Jazzkomponist og Årets Danske Jazzudgivelse. Nomineringerne markerer for de to komponister, hvordan deres værker har skrevet sig ind i dansk jazzhistorie.
"Jeg er meget beæret over den positive feedback, som mit ReWrite-projekt har modtaget, og for den nationale og internationale opmærksomhed. Jeg er specielt stolt over at det i min tid som kunstnerisk leder af Aarhus Jazz Orchestra er lykkedes at være med til skabe rammerne for disse langtidsholdbare projekter, som har fået så stor kunstnerisk og formidlingsmæssig gennemslagskraft,” udtaler Lars Møller.
”Jeg er meget stolt og glad over at være nomineret. Det er nu fjerde gang i træk at min udgivelse bliver nomineret til en DMA som Årets Danske Jazzudgivelse, så måske denne gang er lykkens gang,” siger Jakob Buchanan.
Lars Møller. Foto af Stephen Freiheit.
Aarhus Jazz Orchestra sætter dansk jazz på verdenskortet
”ReWrite of Spring” og ”Buchanan Requiem” er ikke blot blevet bemærket her i Danmark som historiske jazzudgivelser. De har vakt stor opmærksomhed blandt internationale kritikere.
Blandt andet er ”ReWrite of Spring” blevet beskrevet som ”a stunning realization expertly played” af The New York City Jazz Record. Downbeat Magazine skriver: ”Danish saxophonist Lars Møller’s ReWrite of Spring is a soaring, sprawling conception, combining exquisite detail with monumental vision,” mens Jazz Weekly skriver “This might be the best result yet of melding the harmonies of classical music with the improvisations and rhythms of jazz. Bravo!”
Om ”Buchanan Requiem” skriver blandt andet AllAboutJazz ”In every way […] Requiem is a major work”.
Begge værker er udgivet i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra, der medvirker på både album og ved koncerter. Programchef ved Aarhus Jazz Orchestra Rasmus Bøgelund kan tydeligt mærke den stigende internationale anerkendelse. Han siger:
”Det er fantastisk at opleve, hvordan opmærksomheden fra udlandet bliver større og større med de historiske musikalske værker, vi er en del af, og hvordan vi som bigband kan være med til at skabe jazzoplevelser, der gør jazzen nutidig og levende på tværs af Europa - og til og med USA!”
Lars Møller
Lars Møller bliver betragtet som en af Skandinaviens største komponister. Han er uddannet fra det rytmiske konservatorium i København, men har siden hen studeret i blandt andet New York og New Dehli. Med et omfangsrigt bagkatalog som det indflydelsesrige Lars Møller Group, musiker i DR's bigband, indehaver af Statens Kunstfonds 3årige arbejdslegat, tidligere kunstnerisk leder i Aarhus Jazz Orchestra (og meget meget mere) har han stadfæstet sig som en betydelig del af moderne jazzhistorie i Danmark.
Jakob Buchanan
Jakob Buchanan blev som den første rytmiske studerende optaget i Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse. Han har i perioden 2001-2004 og igen fra 2009 været fast medlem af Aarhus Jazz Orchestra. Jakob har spillet og indspillet med nationalt og internationalt anerkendte artister som Marilyn Mazur, John Tchicai, Chris Speed og CV Jørgensen. I sit eget navn har han udgivet fem cd’er: Dreamfactory (2003), I (2006), Consul Pepsi and the Sweet Thunder Poetry Parade (2007), I Land in The Green Land (2010), Some People and some Places (2014) og senest Buchanan Requiem (2015).
Læsebrev: Aarhus Jazz Orchestra lærer børn om kunst og kultur gennem musik
Af Peder Udengaard og Rasmus Bøgelund
Aarhus Jazz Orchestra værdsætter det musikalske arbejde med børn enormt meget. At skabe et musikalsk rum, der styrker både kreativitet og læring er et af vores vigtigste projekter. Læs i dette læserbrev hvorfor.
Læserbrev: Aarhus Jazz Orchestra gentænker de traditionelle Ridehuskoncerter
Af Peder Udengaard, orkesterchef ved Aarhus Jazz Orchestra
I 2016 spiller Aarhus Jazz Orchestra i ridehuset for 27. år. Men i år bliver det større end nogensinde før. For Aarhus Jazz Orchestra gentænker 'Ridehuset swinger' med hele sanseapparatet.
Sanselig jazz med indiske krydderier
Mere end 600 børn fik vækket sanserne i et musikalsk kulturmøde mellem Indien og og vesten, da Lars Møllers Bollywood Beats and Big Band - for børn blev præsenteret for nysgerrige folkeskoleelever.
Læs mereLiv og lykke i hver en krykke
Midt i maj 2016 holdte en blæserkvintet fra Aarhus Jazz Orchestra med Jan Lynggaard Sørensen i spidsen jazzkoncerter på lokalcentre i Aarhus. Læs her, hvordan demente sang med på Lokalcenter Møllestien.
Læs mereRekordår for Aarhus Jazz Orchestra
Med en publikumsfremgang på over 40% og stigende indtægter kan Aarhus Jazz Orchestra for 2015 præsentere de bedste resultater nogensinde.
Læs mereJazz bygger bro mellem mennesker
Forrige weekends koncerter bød på storslået og stemningsfyldt musik fra en af vor tids dygtigste – og mest savnede – danske jazzkomponister, Jens Winther. Hans melankolske og lyriske tonesammensætninger strømmede ud af højtalerne i spillestedet Atlas, da Aarhus Jazz Orchestra søndag formiddag indtog scenen sammen med en af Europas dygtigste bigband-dirigenter, Geir Lysne. Jens Winthers formidable musikalske univers fyldte rummet og satte stemningen til en helt særlig koncertoplevelse.
"Jeg har altid set meget op til Jens Winther," udtrykker trompetist Jakob Buchanan. "Jeg har mødt ham flere gange, mens han levede, både på og af scenen. Han var meget åndelig og havde et stærkt og stemningsfyldt billedsprog. Det var vores fornemmeste opgave med koncerterne her: at genskabe hans billedsprog og stemningsunivers."
Det var dog ikke alene musikken, der gav koncerten sit unikke præg. Den afdøde komponist fik i sandhed gjort det tydeligt, hvordan musik kan samle mennesker på tværs af generationer, idet publikummet ved søndagens koncert bestod af blandt andet talentskoleelever, studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium og borgere fra flere af kommunens lokalcentre. Denne sammensætning af publikum var med til at skabe en ganske særlig atmosfære i koncertsalen, som kunne mærkes helt op på scenen til musikerne. Det kræver nemlig ikke en bestemt alder at nyde fantastisk musik – tværtimod er musik er noget af det, der kan samle alle!
"En af musikkens unikke karaktertræk er dens evne til at skabe forbindelser mellem mennesker," påpeger orkesterchef Peder Udengaard. "Den måde, hvorpå mennesker fra forskellige generationer og med hver deres individuelle baggrunde kan mødes i den fælles oplevelse af musikken, er både enestående og inspirerende."
Musikkens evner til at bygge bro mellem generationer er netop noget af det, som er prioriteret højt hos Aarhus Jazz Orchestra. Derfor er denne del også et vigtigt punkt i en samarbejdsaftale mellem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus og det Aarhus-baseret bigband. Med denne aftale har Aarhus Jazz Orchestra en exceptionel mulighed for at møde kommunens borgerne der, hvor de er, og skabe helt nye forbindelser mellem mennesker i mødet med jazzen.
Samarbejdsaftalen blev sat i stand i 2015 og fortsætter til og med 2017. I denne periode besøger Aarhus Jazz Orchestra blandt andet forskellige lokalcentre i Aarhus Kommune og giver stemningsfulde intimkoncerter med både aktuel og vedrørende temaer i musikken. De næste lokalcenterkoncerter finder sted i marts, hvor Aarhus Jazz Orchestra og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg fejrer 1000 år med den danske sangskat. Under ”Koncerter” kan du finde en oversigt over Aarhus Jazz Orchestras kommende koncerter.
Aarhus Jazz Orchestra er et af de førende bigbands i Europa og har siden oprettelsen i 1977 (dengang: Klüvers Big Band) spillet sammen med nogle af vor tids største jazzikoner. I dag består bigbandet af nogle af de bedste danske jazzmusikere – flere af dem solister i international klasse. Med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark. Følg Aarhus Jazz Orchestra på www.facebook.com/bigbandet og instagram: @aarhusjazzorchestra.
En udfordringsrejse i det Cypriotiske
Uge 10 stod på en spændende rejse ind i Cyperns fascinerende kulturelle univers med henblik på at skabe kunstneriske samarbejder med Aarhus 2017 og Pafos 2017.
Læs mereAarhus Jazz Orchestra sætter swing i DM-festen
Lørdag d. 30. januar kl. 19.40 sætter Aarhus Jazz Orchestra swing i de lokale sportsfolk op til DM Festen 2015.
DM Festen er et årligt arrangement afholdt af Aarhus Kommune i samarbejde med TV2 Østjylland, som ved prisoverrækkelser hylder lokale sportsudøvere, klubber og ledere. Til dette års awardshow vil Aarhus Jazz Orchestra sætte gang i festen og medvirke til, at DM Festens publikummer og seere får en storslået aften.
Ved DM Festen kigges der tilbage på året 2015 og på de sportsfolk i Østjylland, som har gjort sig særligt bemærkede med deres indsats inden for sport- og idrætsområdet. Til awardshowet uddeles blandt andet priser som Årets Idrætsforening, Årets Træner og Årets Østjyske Sportsnavn. Arrangementet har derfor rødder dybt nede i lokalområdet, hvilket gør det Aarhus-baserede Aarhus Jazz Orchestra mere end oplagt til at sætte ekstra krydderi på aftenen. Desuden vil artister som bl.a. Rasmus Walther og Anya indtage scenen i løbet af aftenen. Showet er udsolgt, men du kan følge med på TV2 Østjylland fra kl. 19.40.
Aarhus Jazz Orchestra er et af Europas førende, professionelle bigbands med mere end 80 årlige koncerter i både ind- og udland. Bigbandet er sammensat af nogle af de bedste jazzmusikere i Danmark, hvoraf flere er internationalt anerkendte solister. Med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste basisensemble i Danmark. Følg os på facebook på www.facebook.com/bigbandet og på instagram: @aarhusjazzorchestra.
Klik her for at se traileren for arrangementet.
Aarhus Jazz Orchestra drager på indisk eventyr
Mandag den 28. januar sætter Aarhus Jazz Orchestra kursen mod Indien og et musikalsk møde med nogle af Indiens største musikere.
I globaliseringens navn har muligheden for udveksling over hele kloden gjort det muligt at lære af andre kulturer. Et af de lande, som vi kan se frem til at mærke meget mere fra i den vestlige verden, er Indien. Et land i vækst med en dybt forankret kultur, der bliver ved med at blomstre. Denne kultur favner Aarhus Jazz Orchestra om med projektet Bollywood Beats and Big Band, og på en rejse til Kolkata mandag d. 28. januar bevæger Aarhus Jazz Orchestra sig helt tæt på Indiens musikalske nerve.
Bollywood Beats and Big Band er navnet på det musikalske projekt, der, i et samspil mellem Aarhus Jazz Orhcestra, Randers kammerorkester og de to verdensberømte indiske musikere Abhijit Banerjee og Kala Ramnath, har til formål at kombinere den klassiske indiske musik og det vestlige bigband-format i et samlet værk. En kombination, der favner om jazzens improvisation såvel som den forfinede kompositionstradition i den indiske musik, og groovy beats fra den folkemusikbaserede Bollywood.
Bollywood Beats and Big Band er en del af det overordnede projekt Global Jazz Explorer, der frem mod Aarhus 2017 undersøger, hvordan bigband-formatet kan udvikles med et globalt perspektiv. Projektet har ikke alene et musikalsk mål, men også et formidlingsmæssigt. Foruden det kunstneriske indhold er fokus rettet mod historiefortælling og formidling, ud fra både et musikfagligt, kulturelt og socialt perspektiv.
Tidligere kunstnerisk leder ved Aarhus Jazz Orchestra, Lars Møller, nu under titlen Composer in Residence, er komponist og dirigent bag de værker, som orkesteret vil fremføre løbende over de næste år. Man kan opleve musikken til blandt andet åbningen af SPOT festival 2016, på Dokk1, på Værket i Randers og i DR Koncerthuset.
Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet Bollywood Beats and Big Band, kan du følge med her på hjemmesiden og på www.facebook.com/bigbandet.
Klassikerne swinger med Dario og Aarhus Jazz Orchestra
Rådhushallen swingede, da Dario Campeotto og Aarhus Jazz Orchestra indtog scenen med nogle af tidens skønneste klassikere.
Der bliver færre og færre ledige stole i Rådhushallen i Aarhus, da salen langsomt fyldes med forventningsfulde publikummer. Hallen summer af lavmeldt snak med sidemanden, og den sidste kaffe og kage i foyeren er så småt ved at være væk. Klokken er 14.30 på en solskinsfyldt eftermiddag i november, og der er nu kun en halv time til, at scenen indtages af ingen andre end selveste Dario Campeotto. Bag ham vil scenen blive fyldt med de mange talenter fra Aarhus Jazz Orchestra, et af de førende, professionelle big bands i Europa. Alle er de nu ved at være klar til at spille nogle af de mest populære hits fra ”The Great American Songbook” og ikke mindst de største klassikere fra Dario Campeottos mangeårige og strålende karriere.
Det er et helt særligt publikum, der er mødt op i Rådhushallen d. 25. november 2015. Alle de tilstedeværende består nemlig enten af besøgsværter fra Aarhus Kommune og deres besøgsvenner eller af beboere og ansatte fra kommunens lokalcentre. Fra Lokalcenter Havkær i Tilst var 10 beboere mødt op til koncerten sammen med nogle af de ansatte. ”Han var virkelig god og meget underholdende,” udtaler en af beboerne om Dario Campeotto. ”Han er meget dygtig,” medgiver en af centerets ansatte.
For Dario Campeotto var koncerten også en særlig begivenhed. ”Det er en stor oplevelse at være med i en koncert som denne,” siger Dario Campeotto om at spille sammen med Aarhus Jazz Orchestra. ”Det er meget anderledes for mig at prøve kræfter med konceptet big band og jazz i al almindelighed. Det er jo et fantastisk orkester! Dette er forhåbentlig ikke sidste gang.”
Dario Campeotto fornemmede også den gode stemning, som var blandt publikum:
”Det glæder mig at mærke, at det er et publikum, der sikkert tidligere i deres liv har været eller stadig er jazzinteresserede. Det er koblingen her, der viser, at der er mennesker, der kommer dels for at høre mig men så sandelig også for at høre Aarhus Jazz Orchestra.”
Én, der er sætter særligt pris på eftermiddagens koncert, er Rådmand for Magistatsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Jette Skive. Det er hende, der til daglig arbejder inden for ældre- og sundhedsområdet i Aarhus Kommune, og hun værdsætter muligheden for i dag at give en helt særlig oplevelse for de tilstedeværende.
”Når jeg kan kigge ud over Rådhushallen og se alle de mennesker, der sidder herude, så er det fordi, der er skabt glæde i det her,” udtaler Jette Skiver om koncerten og dens publikum. ”Også vores aftale, hvor Aarhus Jazz Orchestra tager rundt på lokalcentre – det er så hjertevarmt.”
Eftermiddagens koncert udspringer nemlig af en samarbejdsaftale mellem Aarhus Jazz Orchestra og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Aftalen handler om at skabe nye og anderledes oplevelser for den ældre del af byens indbyggere, samt at udbrede kendskabet til både jazz og musik generelt. Om samarbejdsaftalen udtaler Jette Skiver:
”Det betyder alt for mig. Jeg er meget, meget stolt over, at et af Nordens bedste big bands hører til her i Aarhus, og at jeg har fået en fantastisk aftale med dem. Det synes jeg er skønt.”
Samarbejdsaftalen løber fra år 2015 til og med år 2017, og i den periode vil Aarhus Jazz Orchestra give koncerter i Rådhushallen såvel som på kommunens lokalcentre og på Folkestedet.
ReWrite of Spring
BESØG www.rewriteofspring.com
“ReWrite of Spring” er en hyldest til Igor Stravinskijs "Sacre du Printemps" - et moderne mesterværk med ikonstatus indenfor både kompositions- og jazzmusikken. “ReWrite of Spring” er den første større komposition af Lars Møller til Aarhus Jazz Orchestra, som han har været kunstnerisk leder for siden 2012.
Med melodisk, rytmisk og dramatisk inspiration fra Stravinskij, spænder "ReWrite of Spring" fra klanglig transparens til viril funk. Hele bigbandets udtrykspalette er i spil - og samtidig brillerer to prominente solister, saxofonisten David Liebman og percussionisten Marilyn Mazur.
Selvom værket har dybe rødder i både europæisk og amerikansk orkestertradition, er "ReWrite of Spring" et selvstændigt, kunstnerisk statement med en nytænkende og personlig big band klang. Eller som solisten David Liebman siger: "This has to be some of the most exciting big band music ever—it had me jumping up and down!”
Se mere her:
http://www.dacapo-records.dk/da/recording-lars-moller-rewrite-of-spring.aspx
