NDUDUZO MAKHATHINI x AARHUS JAZZ ORCHESTRA

Nduduzo Makhathinis musik er intens, spirituel og dybt bevægende. Med sin unikke vokal på modersmålet isiZulu og sit virtuose klaverspil skaber han et lydunivers indhyllet i hypnotiserende fraseringer. Makhathini bruger sit sprog og musikalske udtryk til at formidle ritualer, spiritualitet og refleksioner over sorg og heling, og trækker på sin egen fascinerende baggrund som sangoma, en traditionel healer.

Til koncerten vil du opleve hans musik indhyllet i bigbandets kraftfuldhed og intensitet, som tilsammen skaber et sjælfuldt udtryk. Det musik, der tvinger lytteren til at være til stedet lige her og nu - for et øjeblik i et stærkt musikalsk fællesskab med både musikere og publikum.

Velkommen tl koncerten og rigtig god fornøjelse!

Foto: Arthus Dlamini

Nduduzo Makhathini er uddannet pianist, improvisator og forsker med en Ph.d. i musik. Foruden at turnere i hele verden med sin stemningsfulde og prisbelønnede musik, underviser han også på University of KwaZulu-Natal i Sydafrika - et af de mest prestigefyldte universiteter i Afrika. Gennem hans musikalske karriere har han samarbejdet med nogle af tidens mest markante skikkelser i jazzmusikken, herunder Wynton Marsalis og the Jazz at Lincoln Centre Orchestra, Richard Bona, Hamilton de Holanda, Zim Ngqawana, Omagugu, Shabaka Hutchings, Black Coffee, Thandiswa Mazwai, Mbuso Khoza og WDR Big Band. Han er signeret på det anerkendte Blue Notes Records, og med 12 udgivelser i eget navn samt som medvirkende og producer på adskillige udgivelser har han med årene markeret sig som en af de mest innovative jazzartister i dag.

Makhathini er en af de få på den internationale jazzscene, der med oprigtighed og sjæl formår at forene spiritualitet og musik - for ham to elementer, der ikke kan adskilles. Som New York Times skrev, da de i 2020 udnævnte albummet 'Modes of Communication' til et af årets bedste jazzudgivelser: “In a moment when spiritual jazz has become a dangerously buzzy concept, trust a musician who has truly devoted his life to divination practices.”

Aarhus Jazz Orchestra er et prisvindende aarhusiansk bigband. I orkestret sidder nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og de høster jævnligt rosende anmeldelser, ligesom de har vundet flere priser ved Danish Music Awards Jazz. Gennem årene har de arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner i vor tid, herunder Jamie Cullum, Eliane Elias, Kurt Elling, Randy Brecker, Melody Gardot, John Scofield, Peter Erskine, David Sanborn, Dee Dee Bridgewater og mange flere.

Følg med i Aarhus Jazz Orchestra koncertprogram her:
Nyhedsmail
Facebook
Instagram
Hjemmeside

Line-up til koncerten

Nduduzo Makhathini Komposition, piano og vokal

Jan Lynggaard Sørensen Dirigent

Kati Brien Altsaxofon og vokal
Johan Toftegaard Knudsen Altsaxofon
Michael Bladt Tenorsaxofon
Cesar Joaniquet Tenorsaxofon
Florian Navarro Barytonsaxofon

Felix Meyer Trompet
Rodolfo Ferreira Neves Trompet
Lars Søberg Andersen Trompet
Jakob Sørensen Trompet

Kevin Christensen Trombone
Tobias Stavngaard Trombone
Niels Nørgaard Trombone
Henrik Resen Trombone

Frederik Sakham Bas
John Riddell Trommer

UPCOMING CONCERTS WITH AARHUS JAZZ ORCHESTRA