Tilbage til Alle begivenheder

Ridehuset Swinger 2021 - Celebrating Quincy Jones

  • Ridehuset, Aarhus 1 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
ridehusetswinger2021

Ridehuset Swinger 2021 - Celebrating Quincy Jones

Onsdag d. 14. juli - lørdag d. 17. juli 2021

For 31. gang afholder Aarhus Jazz Orchestra ”Ridehuset Swinger”, hvor fællesskab, god stemning og store musikalske oplevelser er i centrum. Glæd dig til spændende eftermiddagskoncerter med orkestre fra hele Danmark, samt aftenkoncerter med Aarhus Jazz Orchestra, der i år fejrer jazzlegenden Quincy Jones.

Til dette års Ridehuset Swinger har Aarhus Jazz Orchestra slået sig sammen med Spiselauget, MasVino og Pica Pica og forkæler publikum med lækre madoplevelser, forfriskende vin og bobler fra egen import og kolde øl mellem koncerterne inde i Ridehuset. Madboder og bar kan findes på Officerspladsen foran Ridehuset.

Aarhus Jazz Orchestra.png

Program for d. 17. juli 2021

Hej Jazz Ridehuset Swinger

11.00: Hej Jazz

Hej Jazz spiller sange, historier og instrumentalnumre skrevet ud fra møder med børn. Musikkens fantasifulde væsen inspirerer børnene til improvisation og leg med både krop og stemme og inddrager børn og forældre i koncerten.

Under koncerten varierer orkesteret mellem sange, der lægger op til at lytte, lege eller danse. Det handler om at mærke jazzen, komme tæt på jazzen, høre jazzen og få lyst til selv at skabe den. Derfor afsluttes koncerterne altid med et frirum, jazzens frikvarter, hvor børnene kan lege med hinanden og med musikerne, røre ved guitaren, slå på trommerne eller gå på opdagelse i den mystiske saxofon.

 
Randers Big Band Ridehuset Swinger

Randers Big Band Ridehuset Swinger

14.00: Randers Big Band

Randers Bigband pryder “Ridehuset Swinger” med swing af højeste kaliber, når de inviterer til en eftermiddag med Count Basie. Med Finn Odderskov i front vil orkesteret spille det legendariske album The Atomic Mr. Basie og fuldende koncerten med en perlerække af numre fra Basies bagkatalog.

 
OrgelDuo Ridehuset Swinger

17.00: OrgelDuo

Bevæbnet med svedige trommerytmer og et støvet hammondorgel har OrgelDuo komponeret et virvar af sjove, funky og særlige numre, som bliver leveret i en tæt sammenspillet og intens pakke. Alt sammen med et (seriøst) glimt i øjet.

Til denne koncert vil OrgelDuoen udnytte de fantastiske rammer, som Ridehuset har, ved at invitere en række fantastiske blæsere med fra Aarhus Jazz Orchestra. Det bliver en koncert, hvor man kommer direkte ind i Hr. og Fru OrgelDuos univers.

 
Ridehuset Swinger Aarhus Jazz Orchestra

20.00: Aarhus Jazz Orchestra - Celebrating Quincy Jones
Feat. Karmen Rõivassepp

Komponist og arrangør Quincy Jones er en af de absolut største jazzlegender i musikhistorien. Han har produceret flere hundrede albums med en lang række internationale stjerner – fra Miles Davis, Frank Sinatra og Count Basie til Michael Jackson, Diana Ross og Donna Summer. Han har lavet musik til over 50 film, vundet flere priser end nogen andre, herunder 28 grammyer, og så har han – ikke mindst – lavet noget af den bedste bigbandmusik i jazzhistorien! 

Under kyndig ledelse af dirigent Nikolai Bøgelund vil Aarhus Jazz Orchestra dykke ned i Quincy Jones’ imponerende bagkatalog og komme omkring Ella Fitzgerald, Count Basie, Michael Jackson, Frank Sinatra og meget mere. 

Med til at bringe de mange klassikere til live er den prisvindende jazzvokalist Karmen Rõivassepp.

Sæt dig godt til rette i Ridehusets fantastiske rammer og forbered dig på alt fra swingende Basie til hæsblæsende biljagter – og ikke mindst, et orkester i flyvende topform!

Aarhus Jazz Orchestra.png

Program for Ridehuset Swinger

13. juli

20.00: Maluba Orchestra - ekstraordinær Ridehus-koncert arrangeret af Jazzselskabet i Aarhus

14. juli

14.00: Karmen Rõivassepp Brazilian Group
17.00: DR Big Band feat. Marius Neset - dirigeret af Miho Hazama
20.00: Aarhus Jazz Orchestra - Celebrating Quincy Jone (UDSOLGT)

15. juli

14.00: Danish Youth Jazz Orchestra
17.00: Mathias Heise Quartet
20.00: Aarhus Jazz Orchestra - Celebrating Quincy Jones (UDSOLGT)

16. juli

14.00: Jazzfabrikkens Camp Big Band feat. Nikolaj Bentzon & Signe Juhl
17.00: Lelo Nika & TipToe BigBand
20.00: Aarhus Jazz Orchestra - Celebrating Quincy Jones (UDSOLGT)

17. juli

11.00: Hej Jazz
14.00: Randers Bigband
17.00: OrgelDuo
20.00: Aarhus Jazz Orchestra - Celebrating Quincy Jones (UDSOLGT)

Aarhus Jazz Orchestra.png

Info vedrørende covid-19

  • Grundet covid-19 skal der i år købes billetter til alle koncerter i Ridehuset. Billetterne koster 50 kr. og inkluderer en øl, et glas vin eller en vand fra baren på Officerspladsen samt en plads til koncerten. Vi anbefaler, at man køber sine billetter sammen med dem, man vil opleve koncerten sammen med, da der vil være et tomt sæde mellem alle, der ikke køber billetter sammen.

  • Husk at medbringe gyldigt coronapas samt ID, med mindre du bruger statens coronapas-app. Find mere information om coronapas på: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/coronapas

Aarhus Jazz Orchestra.png

Ridehuset Swinger 2021 - Celebrating Quincy Jones præsenteres af Aarhus Jazz Orchestra i samarbejde med:

Aarhus Kommune, Statens Kunstfond, Aarhus Jazz Festival, Spiselauget, Nordea Lokalfond, Spar Nord Fonden, Aarhus Stiftstidendes Fond og Dansk Musiker Forbund.