Tilbage til Alle begivenheder

Træd indenfor... i et BIGband!


  • Lukket arrangement - Atlas 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)

Træd indenfor… i et BIGband! med Thomas Ousager & Aarhus Jazz Orchestra
November 2018

Træd indenfor i et bigband og bliv blæst igennem

LUKKEDE KONCERTER

Vi åbner orkestret op, så børnene kan træde indenfor og opleve instrumenter og musikere på tæt hold. Hvordan mærkes det i maven når en tenorsaxofon spiller et Bb? Hvordan lugter en trommeslager efter en jazzsolo? Det finder børnene måske ud af til denne særlige koncert, hvor der også er fælles dans og sang på programmet.

Aarhus Jazz Orchestra inviterer indskolingselever fra Aarhus Kommune til en anderledes koncertoplevelse, hvor eleverne får mulighed for at komme helt tæt på musikken.
Er du musiklærer, og lyder det som en oplevelse dine elever bare MÅ opleve?
Så tilmeld dig og din klasse til en af følgende seks koncerter, som alle foregår på Atlas, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C:

Onsdag 6. november kl. 9.00-9.45 (udsolgt) & 11.00-11.45 (få pladser tilbage)
Torsdag 7. november kl. 9.00-9.45 (udsolgt) & 11.00-11.45 (udsolgt)
Fredag 8. november kl. 9.00-9.45 (udsolgt) & 11.00-11.45 (udsolgt)

Der er plads til 200 børn pr. koncert.
Tilmeldingen foregår til mathilde@ajazz.dk, og skal indeholde følgende oplysninger:

  • hvilken dag og tidspunkt I gerne vil til koncert

  • hvor mange I kommer samt hvilke(n) klasse(r)

  • navn på skole samt

  • navn, e-mail og mobil på kontaktperson

Vi glæder os til at jazze for fuld udblæsning med jer!

Fotos & video: Magnus Pedersen

Tidligere begivenhed: 31. oktober
Kathrine Windfeld & Aarhus Jazz Orchestra
Senere begivenhed: 18. november
Den Levende Kunstklub 2020