Hun Drømte i Toner
Aarhus Jazz Orchestra feat. Naya Buric og Karmen Rõivassepp
Fredag d. 26. februar
Kl. 19.30
Musikhuset Aarhus, Lille sal
Billetsalget starter 5. november kl. 10.00
Til Vinterjazz 2027 sætter Aarhus Jazz Orchestra fokus på de kvinder, der har formet og fornyet jazzen gennem tiden med koncerten Hun Drømte i Toner. Musikalske ikoner som Billie Holiday, Nina Simone og Monica Zetterlund pryder programmet for en aften, hvor kvindernes stemmer og fortællinger står i centrum.
På scenen står orkestret sammen med den prisbelønnede komponist og sangerinde Karmen Rõivassepp, der med sin karakteristiske stemme forbinder fortid og nutid og giver klassikerne nyt liv.
Karmen Rõivassepp. Foto: Martin Dam Kristensen.
Aftenens vært er Naya Buric, musikchef og radiovært på DR P8 Jazz – kendt for sin prisvindende podcast Uden Sidestykke og sit arbejde med at belyse kvindelige jazzikoners liv og værker. Med nærvær og levende formidling guider hun publikum gennem historien og lader jazzens pionerer spejle sig i samtidens stemmer.
Naya Buric. Foto: Hreinn Gudlaugsson.
Publikum kan se frem til at opleve velkendte udgaver af de ikoniske musikværker kombineret med helt nye fortolkninger med arrangementer skrevet af Louise Schrøder Sørensen, der studerer komposition på Det Jyske Musikkonservatorium, samt den prisvindende komponist og bigbandleder Anna Bignami.
Glæd dig til en enestående koncertoplevelse med musik af nogle af jazzhistoriens største ikoner, hvor velkendte klassikere spejles i nutidige arrangementer.
Aarhus Jazz Orchestra. Pressefoto.
Aarhus Jazz Orchestra er et prisvindende aarhusiansk bigband, der med en åben og nysgerrig tilgang til musikken arbejder med at skubbe grænserne for bigbandgenren. I orkestret sidder nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og de høster jævnligt rosende anmeldelser, ligesom de har vundet flere priser ved Danish Music Awards Jazz.
