Anna David. Pressefoto.
Aarhus Jazz Orchestra feat. Anna David & Stine Nyløkke Stengaard:
Hyldest til Flemming Bamse Jørgensen
Torsdag d. 25. juni
Kl. 20.00
Herman Sallings Plads, Aarhus Havn
Fri entré – en del af The Tall Ships Races
Kom med til en strålende hyldestkoncert til en af de største aarhusianske musiklegender, Flemming ’Bamse’ Jørgensen. Bamses musik præsenteres i helt nye fortolkninger af Aarhus’ eget bigband, Aarhus Jazz Orchestra, sammen med to formidable sangere, popikonet Anna David og fremadstormende Stine Nyløkke Stengaard, alt sammen dirigeret af Nikolai Bøgelund.
De fleste husker nok Flemming Bamse Jørgensen for sine mange legendariske ørehængere og dansevenlige sange. Hvem har ikke sunget med på sange som Vimmersvej, I en lille båd der gynger eller Hvorfor går Louise til bal? Disse og mange flere kan publikum glæde sig til at høre i helt nye, jazzede versioner ved en stor, gratis koncert på Aarhus Havn.
To ting er sikkert: Du har aldrig hørt Bamses musik sådan før – og der er garanti for kæmpe folkefest midt på Aarhus Havn til The Tall Ships Races 2026!
Anna David. Pressefoto.
Anna David slog for alvor igennem med hittet Fuck Dig og har siden været en markant stemme i dansk popmusik. I de senere år har Anna David oplevet en ny musikalsk blomstring med udgivelsen af ny musik, herunder EP'en Før og Efter, og hun er en stærkt efterspurgt artist på landets mange festivaler og spillesteder. Med sit intense nærvær og store kærlighed til dansk musik er der lagt op til en storslået hyldest af Bamse.
Stine Nyløkke Stengaard. Pressefoto.
Stine Nyløkke Stengaard er en aarhusiansk sanger og sangskriver og en af de mest interessante nye stemmer i det aarhusianske musikmiljø. Stine skriver og synger i bandet Pater – et intenst liveband, der vender alle forståelserne om popmusik på hovedet. Hendes sange kredser sig om stivnede idealer, køn og relationer i et ønske om at gøre op med uskrevne regler. Denne tilgang tager hun med ind i fortolkningerne af Bamses sange, så de både kan høres og forstås i et nyt lys.
Aarhus Jazz Orchestra (tidligere Klüvers Big Band) er et prisvindende aarhusiansk bigband, der med en åben og nysgerrig tilgang til musikken arbejder med at skubbe grænserne for bigbandgenren. I orkestret sidder nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og de høster jævnligt rosende anmeldelser, ligesom de har vundet flere priser ved Danish Music Awards Jazz. Musikken til hyldestkoncerten er arrangeret af både orkestrets egne medlemmer og af gode venner af orkestret.
