Back to All Events

On Rosenhill


  • Musikhuset 2A Skovgaardsgade Aarhus C, 8000 Denmark (map)

Foto: Ole Udengaard, Beatnik film

ON ROSENHILL

ET MUSIKALSK OG VISUELT VÆRK OM BOLIGBLOKOMRÅDET ROSENHØJ I AARHUS

Fredag den 1. september kl. 20.00 i Musikhuset Aarhus
Søndag den 3. september kl. 20.00 i Tøjhuset, Fredericia
Lørdag den 9. september kl. 20.00 i Rosenhøj, Aarhus    
i forbindelse med indvielse af nyt byggeri i Rosenhøj
Søndag den 10. september kl. 19.30 i Aarhus Rådhus    i forbindelse med åbningsceremoni for EYC2017 - European Youth Consensus, topmøde for unge europæere om demokrati og rettigheder.

Den prisvindende komponist Jakob Buchanan voksede i sine tidlige barndomsår op i en lejlighed i den gamle blok 23, opgang C i Rosenhøj, Aarhus. Nu vender han tilbage og inviterer stemmer fra området til at blive en del af et nyt værk, der skaber en fortælling om rødder og barndomsverdener, om hverdagsliv og drømme i de store boligblokke. sammen med Aarhus Jazz Orchestra og en række eminente solister:

Jakob Buchanan (trompet/flygelhorn)
Indra Rios-Moore (vokal)
Chris Speed (klarinet)
Simon Toldam (klaver)
Helge Norbakken (perkussion)

Kernen i projektet er, at jeg har boet der. Værket handler om livet i Rosenhøj og de mennesker, som bor der. Deres sprog bliver til musik, ligesom lyde fra trapper, døre og fodtrin. Derfor bliver beboerne også inddraget, så stemningerne i værket både repræsenterer livet i Rosenhøj i dag og mine egne barndomsminder. – Jakob Buchanan, komponist og solist på Rosenhøj

Vidt forskellige verdener mødes i Rosenhill / Rosenhøj, der kobler bigbandmusik, videokunst og stemmer fra Rosenhøj i et værk, der tilsammen skaber et enestående indblik i det store boligblokunivers. Jakob Buchanan, som selv er vokset op i Rosenhøj, fik genopdaget sin nysgerrighed på området, efter at have brugt sommeren derude i 2015. De mange nye sprog og ansigter, som Buchanan ikke kendte, blev inspirationskilden til et helt nyt og enestående værk om rødder, om hjem og barndomsverdener og om menneskers færden og fremtidsdrømme.

Til koncerterne smelter lyd og billede sammen, når musikken får følgesvend af en enestående kunstvideo skabt af Ole Udengaard (Beatnik film). De stemninger, som skabes af de mange lyde fra Rosenhøj og tonerne fra bigbandets instrumenter, forstærkes af videooptagelser af boligblokkvarteret og af dets beboere. Som publikum inviteres du med ind i et helt nyt boligblokunivers, hvor du får lov at opleve Rosenhøj bag kulissen - helt inde fra beboernes egne stuer. 

Aarhus Jazz Orchestra er et af Europas førende bigbands med mere end 100 koncerter hvert år i ind- og udland. Bigbandet består af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og flere er internationalt anerkendte solister. Med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Kommune er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.

Kunstnerisk team
Jakob Buchanan, komponist og solist / Ole Udengaard, Beatnik film / Aarhus Jazz Orchestra

Samarbejdspartnere
Søndervangskolen, dansklærer Ayla Celik og elever fra 9. klassetrin / Den almene boligforening i Rosenhøj / Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Aarhus Kommune i forbindelse med åbningsceremonien for European Youth Consensus 2017 – topmøde om demokrati for europæiske unge

Projektet støttes bl.a. af:
Aarhus2017 Fonden / BUPL's Solidaritets- og Kulturpulje / Børnekulturhuset i Aarhus / Statens Kunstfond / Wilhelm Hansens Fond / DJBFA


Indvielseskoncert af nyt boligbyggeri i Rosenhøj, Aarhus
Rosenhøj boligbyggeri holdt festdag lørdag d. 9. september, hvor alle beboere, byrådspolitikere og kulturfolk fejrede det helt nye byggeri i Rosenhøjparken. I den forbindelse er Aarhus Jazz Orchestra medaktør og involveret i at gøre dagen hyggelig og jazzet med Jakob Buchanans nye projekt On Rosenhill. 

EYC og On Rosenhill smelter sammen i demokratisk ungdomsprojekt
European Youth Consensus er et europæisk netværksprojekt, som kulminerer i et stort topmøde for unge fra 14-17 år. I september samledes 300 unge fra alle hjørner af Europa, når European Youth Consensus Topmøde for unge finder sted i Aarhus. I løbet af fire dage vil unge fra hele Europa mødes og gennem kreative processer med billeder, lyd, ord og bevægelse bane nye veje for unges oplevelse af demokrati og rettigheder. For mere information om EYC klik her.

I forbindelse med Topmødet for EYC, bidrager Aarhus Jazz Orchestra til den demokratiske stemning, og opfører Jakob Buchanans værk On Rosenhill, der er en sammensmeltning af Jakobs egen opvækst i det sociale boligbyggeri Rosenhøj og nutidige stemmer fra området og videoer fra de unges topmødedeltageres hjembyer. 

Earlier Event: August 30
The Voice of New Orleans
Later Event: September 29
Solar Walk