Back to All Events

The Seasons - Claus Waidtløw & Aarhus Jazz Orchestra


Foto: Per Bergmann

Foto: Per Bergmann

“The Seasons”
Claus Waidtløw & Aarhus Jazz Orchestra

Til Vinterjazz 2020 præsenterer Aarhus Jazz Orchestra et nyt værk af den prisvindende komponist og saxofonist Claus Waidtløw. 

Nærmere information om tid og sted følger snarest.

Waidtløw har de senere år etableret sig som én af landets førende komponister inden for rytmisk musik, og modtog i 2015 en Danish Music Award i kategorien “Årets Danske Jazzkomponist”. I 2016 udgav han i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra det anmelderroste album Apples for Adam, og har siden skrevet musik til flere europæiske orkestre.


Det nye værk til Aarhus Jazz Orchestra er inspireret af årstidernes skiften og består af fire satser, som, foruden Claus Waidtløw selv, præsenterer tre solister fra Aarhus Jazz Orchestra. Ved koncerterne medvirker den prisvindende trommeslager Jorge Rossy som Aarhus Jazz Orchestra også har samarbejdet med ved tidligere lejligheder.

Rossy er en af de helt store navne på den internationale jazzscene og har spillet fast med bl.a. Joshua Redman, Brad Mehldau, Lee Konitz og Chick Corea.

Om værket siger Claus Waidtløw:
 


”Mange lader sig inspirere af naturen og komponister fra den klassiske verden har skrevet store værker omkring årstiderne, men indenfor den rytmiske verden er det, mig bekendt, ikke mange, der har taget dette tema op i en større orkestermæssig sammenhæng. Det glæder jeg mig til”.

Earlier Event: December 20
Julekoncert i Aarhus Domkirke
Later Event: March 25
Skolekoncerter