Tilbage til Alle begivenheder

Solar Walk - Animation Week: Seuol, Sydkorea


Solar Walk visual.jpg

Solar Walk - Livekoncert med prisvindende animationsfilm

Solar Walk er et tværæstetisk værk som undersøger menneskets placering i solsystemet: Hvordan føles det at være en del af det allerstørste og samtidig være så ganske lille? Hvordan begriber mennesket universet? Og hvad betyder det for vores liv lige nu og her – på Jorden?

Solar Walk kombinerer moderne jazz, poetiske sange og animerede billeder. Værket er komponeret af Niels Marthinsen og Susi Hyldgaard, med tilhørende animationsfilm af Reká Bucsi, og blev uropført i forbindelse med Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad og høstede gode anmeldelser. I 2018 vandt værket den prestigefyldte Audi Short Film Award ved den internationale filmfestival ”Berlinale Shorts”.

I forbindelse med Animation Week i Seoul i Sydkorea fremføres Solar Walk fire gange live af Aarhus Jazz Orchestra og Susi Hyldgaard under ledelse af dirigent Nikolai Bøgelund. Turnéen er muliggjort med støtte fra Det Internationale Kulturpanel og Statens Kunstfond, og sker i samarbejde med The Animation Workshop, Viborg.

Det bliver første gang nogensinde i Aarhus Jazz Orchestras 42-årige historie at big bandet spiller en koncert i Asien. Du kan følge orkestrets tur til Sydkorea via vores rejseblog - klik her.

Projektet er en del af fejringen af 60 års diplomatiske forbindelse mellem Danmark og Sydkorea.

Se traileren til animationsfilmen her, dog uden den oprindelige musik med Aarhus Jazz Orchestra:

Tidligere begivenhed: 23. november
Julekvartet på Folkestedet
Senere begivenhed: 20. december
Julekoncert i Aarhus Domkirke