Tilbage til Alle begivenheder

KISSA X Musikhuset Swinger


  • Musikhusparken Thomas Jensens Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)

JAZZ I BØRNEHØJDE

Midt i Musikhusparken summer det af liv i jazzcontaineren KISSA, der under hele festivalen fungerer som et kreativt samlingspunkt for både børn og voksne.

Her kan publikum hver dag opleve Tegn & Jazz, hvor Den Kreative Skole inviterer til tegneworkshop med live jazz og skaber en sanselig og legende indgang til musikken for hele familien. KISSA danner også ramme om børnejazzkoncerterne Orgelaben og Trommedyret med Carl Quist-Møller, Michael Sunding og Johan Toftegaard Knudsen og Kongklave med Andreas Skamby, Dea Marie Kjeldsen og Jakob Sørensen.

I Lille sal åbner Musikhuset Swinger dørene til en kæmpe Jazzbio, hvor børn og barnlige sjæle kan opleve de populære animationsserier Bi Bob the Bee og BiBob & Bibi, skabt af Carl Quist-Møller, Aarhus Jazz Orchestra og Nikolai Bøgelund.

JAZZ PÅ TVÆRS

De nysgerrige jazzsjæle kan især glæde sig til de to talks med titlen Snak & Jazz, hvor jazzen sættes i helt nyt lys. En samtale mellem Cesar Joaniquet og Peter Ole Pedersen undersøger, hvordan “fejl” kan blive en drivkraft i kunsten, og Marie Nyeng, administrativ leder af Aarhus Jazz Festival, undersøger det aarhusianske jazzlandskab anno 2026.

For de formiddagsfriske inviterer Musikhuset Swinger og YO STUDIOS til Jazzyoga, hvor alle er velkomne til at nyde en times yoga i det fri til musikken af to af Aarhus’ mest nytænkende jazzmusikere, Viktoria Søndergaard og Jakob Sørensen.

KISSA x Musikhuset Swinger er muliggjort takket være støtte fra Nordea Fonden og C.A.C Fonden.