Tilbage til Alle begivenheder

Kalaha + Aarhus Jazz Orchestra | Kulturmødet Mors

  • KLOSTERGÅRDEN - KULTURMØDET MORS KulturVejen 7900 Nykøbing Mors Denmark (kort)

Kalaha og Hilal Kaya. Foto: Feyyaz Oztufan

Kalaha + Aarhus Jazz Orchestra | Kulturmødet Mors

Torsdag d. 24. august
Kl. 21.00 - 22.00
Klostergården, KulturVejen - Kulturmødet Mors
Fri entré

Det slår gnister på Kulturmødet Mors, når det anerkendte elektroniske ørkenrockband Kalaha møder fire suveræne blæsere fra Aarhus Jazz Orchestra og forfører publikum med en cross over mellem moderne fusionsjazz, folk, disco, synth-pop og psykedelisk artrock. Kalaha med Hilal Kaya og Aarhus Jazz Orchestra fyrer nemlig op for musikken fra albummet Tutku, som udkom i 2022 og vakte anmeldernes begejstring.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Tutku
er uhyre vellykket, sangene og musikken magnetisk – selv om jeg ikke forstår tyrkisk – jeg bliver draget af dramaet, af det tekniske niveau og af den kunstneriske kant og nerve.”
Ivan Rod, GAFFA

“Det er storslået, festligt og forførende.”
Niels Overgaard, Jazznyt (fra listen Årets bedste danske jazz udgivelser 2022)

Glæd dig til en koncert, der udfolder sig i en leg mellem Kalahas grænsesøgende, energiske univers af mellemøstlige undertoner, og kraftfulde solistiske præstationer af nogle fra nogle af Danmarks bedste jazzmusikere. Den musikalske oplevelse krydres yderligere af vokalen fra den dansk/tyrkiske sangerinde Hilal Kaya.

Kulturmødet Mors er Danmarks samlingssted for samtalen om kunst og kultur. Her samles kunstnere, magthavere, meningsdannere og borgere for at tage temperaturen på aktuelle temaer i kulturdebatten og bliver klogere i fællesskab. Koblingen mellem et ambitiøst fagligt program, et kunstprogram af højeste kvalitet og det nærværende møde mellem det danske kulturliv og nysgerrige borgere, er kulturmødets særkende. Programmet består af mere end 500+ arrangementer fordelt på mere end 25 scener.

Læs mere på www.kulturmoedet.dk

Tidligere begivenhed: 24. august
KISSA på Kulturmødet Mors