Tilbage til Alle begivenheder

Hiphoppens Historie // Kazoo

  • Musikhuset Aarhus Thomas Jensens Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)

Hiphoppens historie

Beats møder bigband i selskab med Karen Mukupa og Aarhus Jazz Orchestra

Søndag d. 1. februar
Kl. 14.30
Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal
En del af børnemusikfestivalen Kazoo (udsolgt)

Legesyge børn og voksne inviteres til en energifyldt og lærerig koncert, hvor freestyle og jazzsolo går op i en højere enhed som to brikker i det samme puslespil.

Aarhus Jazz Orchestra går sammen med Karen Mukupa og skaber en koncert, hvor hiphoppens beats, rim og dans smelter sammen med jazzens nysgerrighed og bigbandets store lyd – fra blokfester i Bronx til blæsere i Musikhuset Aarhus.

I front står rapper, sanger og fortæller Karen Mukupa. En pioner på den danske hiphopscene, der åbner døren til hiphoppens historie og dens nære forbindelse til jazzen: fra samples og swing til flow og frihed. Sammen med det prisvindende Aarhus Jazz Orchestra præsenteres bigbandet på en ny måde, hvor børnene mærker, hvordan ord og rytmer kan flytte verden.

Anbefalet til børn fra 7 år.

Kazoo i Musikhuset

Arrangementet er en del af Musikhusets børnemusikfestival Kazoo, der forvandler hele huset til en musikalsk legeplads. Her kan børn møde musikken i alle dens vidunderlige og overraskende former.

Tidligere begivenhed: 1. februar
BiBob og Bibi - Del 2 // Kazoo
Senere begivenhed: 26. februar
Nduduzo Makhathini x Aarhus Jazz Orchestra