Tilbage til Alle begivenheder

High Score! Lyden af computerspillets historie

  • Stidoe 1, Filmbyen Filmbyen 21 Aarhus, 8000 Denmark (kort)

Aarhus Jazz Orchestra præsenterer: 
High Score! Lyden af computerspillets historie

Lørdag d. 21. november
Kl. 13.00
Filmbyen, Studie 1
En del af Flux Festival

Det er lyden af arkadespillene på burgerbaren. Fra Nintendoen på det lokale bibliotek og den slidte PlayStation på barndomsværelset. Og det er lyden af de episke soundtracks til de nyeste spil.

Musik har altid været et bærende element i spil. Og det gælder helt fra 8-bit æraen med Koji Kondos ørehængende melodier fra Super Mario, til Hans Zimmers storslåede filmiske score til Call of Duty: Modern Warfare 2 samt bigbandets og jazzens indtog i spilmusikken med Cuphead. Musikken trækker på et væld af genrer såsom funk, latin, swing og klassisk. Og det er musik, der, udover at være interessante kompositioner, også bidrager til spillernes indlevelse i fortællingerne.

I anledning af Pokémon Red & Blue’s 30 års jubilæum byder koncerten på en helt særlig musikoplevelse, der aldrig før er set: nemlig at et bigband spiller live, i sync til et 15 minutters optaget gameplay af Pokémon Red & Blue, spillet og arrangeret eksklusivt til denne koncert af dirigenten John Riddell.

Glæd jer til en enestående koncertoplevelse, hvor Aarhus Jazz Orchestra vækker spilmusikken til live fra scenekanten.