Tilbage til Alle begivenheder

Åbning af Aarhus Jazz Festival feat. Jamie Cullum

  • Musikhuset Thomas Jensens Allé Aarhus C, 8000 Denmark (kort)

AARHUS JAZZ ORCHESTRA ÅBNER IGEN I ÅR BALLET TIL AARHUS JAZZ FESTIVAL - DENNE GANG I SELSKAB MED DEN VERDENSBERØMTE SANGER JAMIE CULLUM

Lørdag den 15. juli kl. 20.00 i Musikhuset Aarhus

Der er lagt op til et brag af en åbningsfest, når Aarhus Jazz Orchestra indtager scenen i Store Sal i Musikhuset sammen med den britiske singer-songwriter og multi-instrumentalist Jamie Cullum. De to jazz-mastodonter tørner sammen til en udsøgt koncertoplevelse, som vil markere starten på en række fantastiske dage med jazz i hele Aarhus.

jamie-1146-presserum_Fra Musikhuset - Ingen akkreditering nødvendig, ellers kontakt Musikhuset.jpg

Jamie Cullum kan takke sit enorme talent inden for jazz-genren for den anerkendelse, han har opnået verden over. Med albummet Twentysomething fra 2003 markerede han sig som én af jazzens spidser i singer-songwriter kategorien, og han har siden spillet for et utal af publikummer verden over. Det er første gang, Aarhus Jazz Orchestra får fornøjelsen af at spille sammen med det britiske jazztalent, der kan bryste sig af at være den bedst sælgende artist i Storbritanien nogensinde.

Aarhus Jazz Orchestra er et af de førende europæiske bigbands med mere end 100 koncerter hvert år i både ind- og udland. Orkestret består af nogle af Danmarks bedste jazzmusikere, hvoraf flere har udmærket sig som internationalt anerkendte solister. Siden 1990 har Aarhus Jazz Orchestra været en fast bestanddel af Aarhus Jazz Festivalens program, og har de seneste år også været kernen i den store åbningskoncert. Med støtte fra bl.a. Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.