Back to All Events

We, Robots

  • Musikhuset Aarhus Thomas Jensens Allé Aarhus Danmark (map)
We, Robots

We, Robots

We, Robots

Mandag d. 30. september kl. 19.30 Lille sal, Musikhuset Aarhus

KØB BILLET

Der er jazz, kunstig intelligens og nye musikalske møder på menuen, når Aarhus Jazz Orchestra opfører det spritnye værk We, Robots med den amerikanske robot Shimon som solist.

We, Robots er verdens første værk for bigband og robot: Komponeret af Signe Bisgaard og Morten Riis udforsker We, Robots, hvordan kunstig intelligens, robotteknologi og sprællevende jazzmusikere kan spille sammen i en unik koncertinstallation.

Robotten Shimon er kendt for sin forfinede kunstige og musikalske intelligens og kan blandt andet improvisere, tænke kreativt, lytte og interagere musikalsk med sine omgivelser. Shimon er udviklet af Robotic Musicianship på Georgia Institute of Technology og er én af de mest avancerede robotter i verden.

Komponisterne
Signe Bisgaard og Morten Riis er to af Danmarks mest toneangivende komponister og arbejder med udgangspunkt i henholdsvis jazz og elektronisk lydkunst. Med We, Robots skaber de således i fællesskab et nyt udtryk på tværs af genrer.

Morten Riis vil som en del af kompositionsarbejdet skabe et visuelt udtryk til koncerten og bade Musikhusets Lille Sal i lys, farver og former, der blandt andet er en del af et helt nyt nodesystem for både orkester og robot.

Læs mere om komponisterne på www.signebisgaard.dk og www.mortenriis.dk

I kraft af værkets aktualitet er der indgået samarbejder med både Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) og Aarhus Universitet. Forud for koncerterne vil der på DJM være et forløb, hvor studerende på tværs af faglinjer for første gang i konservatoriets historie arbejder sammen om at skabe kunstneriske udtryk med udgangspunkt i We, Robots’ tematikker. Resultaterne præsenteres i Musikhuset Aarhus’ Kammersal d. 30. september kl. 15.00.

Aarhus Universitet arrangerer et seminar med internationale og lokale speakers, hvor fokus er kunstig intelligens på tværs af kultur og erhverv. Mere info følger.

Læs mere om robotten Shimon her

We, Robots laves i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Universitet og Hearts & Minds Festival.

 Støttes af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, William Demants Fond og DJFBA

Earlier Event: September 30
We, Robots