Foto: Martin Dam Kristensen
Søndag den 9. september kl. 14.00 Officerspladsen, Aarhus
Gratis adgang
Aarhus Jazz Orchestra inviterer sammen med Aarhus Festuge (Stemmer bygger bro) og Aarhus 2018 - Europæisk Frivillighovedstad til fællessang den sidste søndag i Festugen. Fællessangen foregår på Officerspladsen, som under Festugen er en del af Byparken. Musikerne vil være fra Aarhus Jazz Orchestra, og i dagens anledning vil sangere fra Aarhus Teaters Kor synge for med os - og jer!
Repertoiret vil tage udgangspunkt i det SANGHÆFTE, som Frivillighovedstaden har udarbejdet i anledning af Folkets møde d. 22. september, hvor der også vil være fællessangsarrangementer i Rådhushallen.
Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Bare mød op med din stemme og godt humør!
Stemmer Bygger Bro's nye stemningsfulde titelsang "Stille mirakler når mennesker mødes", vil selvfølgelig være en del af hæftet. Sangen er skrevet specielt til Stemmer Bygger Bro af forfatter Iben Krogsdal og komponist Niels Nørgaard. Sangen kan høres i nedenstående video.
