Jazz anmelder Aarhus Tobias Ennemark

Tobias Ennemark, 15, folkeskoleelev

Jeg spiller guitar på talentlinjen i Haderslev Musikskole. Jeg spiller i et band hvor vi spiller meget forskelligt musik. Men når jeg har spillet selv, så har jeg spillet rigtigt meget Rock’n’Roll og blues, men på det sidste har jeg fået et godt øje for jazz. Jeg syntes det mega spændende at spille jazz, fordi der er så mange nye muligheder og nye ting man kan spille. Jazz legenderne som John Scofield og Pat Martino inspirerer mig helt vildt. Men da Jazz er ret nyt for mig så har jeg stadigt meget at lære og øve på. 

Linje.png

Energien forsvandt aldrig!

Anmeldelse af Gospel og bigband - Marie Carmen Koppel, Aarhus Jazz Orchestra og Århus Gospel Singers i Citykirken Aarhus d. 23. november 2018

Foto: Carsten Herholdt

Foto: Carsten Herholdt

I Citykirken spillede Aarhus Jazz Orchestra et brag af en koncert med Århus Gospel Singers og den formidable Marie Carmen Koppel. Sammen skabte de en fantastisk god stemning og aften. Århus Gospel Singers er et kor for alle, der har tid og lyst tirsdag aften til at synge noget gospel med en masse andre mennesker. Ca. 280 glade sangere havde en fest. Selvom de ikke er professionelle, så skabte de en rigtig god stemning. De klappede både med og ud af takt, men det havde sin egen charme, og fik både mig og andre til at smile.

Orkestret startede koncerten og koret gik op på scenen. Korets dirigent Rune Herholdt satte koret i gang og så fortsatte musikken afsted og lød fantastisk. God energi og vellykket samarbejde hørte vi bl.a. i sangen “Giants” som var et godt energisk nummer, hvor Århus Gospel Singers levede sig ind i sang og rytme. Bandet supplerede bl.a. med en god guitar solo.

I løbet af aftenen hørte vi også gode og inspirerende soloer fra saxofonisterne og trommeslageren. Det var fedt! Og med det glade kor i baggrunden var det medrivende. Rune Herholdt fik også publikum til at rejse sig og synge “Amen” med ham og resten af koret. Energien forsvandt aldrig.

Efter en 2-3 numre kom Stjernen Marie Carmen Koppel på scenen. Med den skønne stemme og følelsesmæssige personlige tekster gik Marie, koret og orkesteret rigtigt godt hånd i hånd. Marie vækkede følelser i publikum da hun sang et par af hendes personlige sange. Konceptet med Gospelsangerinden og koret, blandet sammen med det jazzede orkester, fungerede rigtig godt sammen.