Portræt af Lars møller
Komponist og dirigent
Composer in Residence ved Aarhus Jazz Orchestra
Skrevet af Vera Løvø Giver

 

 

I MUSIKKENS TJENESTE

 

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at han fægter for livet, denne robuste bjørn, der med vilde armbevægelser dirigerer orkesteret som gjaldt det liv eller død. Lars Møller lyner ud af øjnene, armene skiftevis danser og spidder i luften. Sveden perler frem på musikerpanderne, mens de trommer og trutter til sidste tone. Stilhed sænker sig. Ligeså gør Lars’ temperament. Han folder hænderne, bukker hovedet, og siger i et lyst og lavmælt stemmeleje: ”Tusind tak for jeres tålmodighed. I har virkelig arbejdet hårdt”.

Når Lars er på, sker der noget. Han er på med alt, hvad han har. Han er komponist med kolossalt K og dirigent med gedigent D - han vil musikken. Men bag den udfarende dirigentgestik hviler et agtsomt og eftertænksomt menneske. Et menneske med store tanker om musikkens potentialer – som fordybelsesrum, som udforskningmiddel og som et fælles sprog. Potentialer, som står forrest i hans musiske virke i dag.
 

Indisk islæt

”Inden for den vestlige musik og jazzen har man en meget systematisk indgangsvinkel til at lære skaler, harmonier, numre og så videre. Inden for den indiske musik havde jeg hørt, at de var lige så systematiske i forhold til, hvordan de arbejdede med følelser i musikken. Det syntes jeg var interessant. Og det var noget jeg også på det personlig plan havde brug for”  

Lars Møller kendetegner især sit eget musiske virke ved sin fordybelse i det indiske. Han begyndte at spille saxofon som elleveårig, var et år på Rytmisk Musikkonservatorium i København, rejste som 19årig til New York og spillede med de store jazzdrenge (Jimmy Cobb, Hermeto Pascoal, Billy Hart for at nævne nogle), og har turneret i det meste af verden. En musikalsk globetrotter, draget mod at være der, hvor det sker. Men nu er han altså her, hvor han er i dag - med det ene ben plantet i Valby, det andet i Indien, og med ansigtet vendt mod store opgaver i Europa.

”Jeg tænker da nogle gange over, om jeg skulle være blevet boende i New York. Hvis jeg havde været der fem år mere, så kunne det være, at jeg havde været en af dem, der turnerede verden rundt med udgangspunkt i New York. Der er nogle af dem, som jeg spillede med den gang, som har haft en mere regelret international jazzkarriere, og haft det som levevej.”

Men Lars Møller traf et andet valg. Et valg drevet af en vilje til mere med musikken på både det professionelle og det personlige plan. På mange punkter havde New York et præstationsorienteret jazzmiljø, og han så, at den fordybelse han manglede var at finde et helt andet sted på kloden. Lars Møller blev indviet i den indiske fordybelse, da han mødte de store indiske mestre, Pandit Anant Lal og sønnen Pandit Daya Shankar, der begge spiller på det indiske instrument Shahnai. De tog Lars Møller under sine vinger.

Lars Møller (1,1 MB).jpg

Et middelklasse jazz-liv?

Da Lars Møller nogle år efter sit indiske eventyr (omkring 2001) atter havde plantet sine fødder solidt på den danske jord, måtte hans karriere midlertidigt tage en anden drejning. Han mødte sin kone, stiftede familie - levede med Lars Møllers egne ord et "jazz-middelklasseliv".

"Tidligere levede jeg et liv, som var så meget i musikkens tjeneste. Men da jeg gik ind i 30'erne overvejede jeg for første gang, at der var nogle andre ting i livet, som gerne måtte betyde noget. Familie og børn. Og det kræver jo tid og ressourcer."
 

Når Lars Møller siger, at han levede et middelklasse-jazzliv, understreger han samtidig, at denne periode i den grad satte skub i hans internationale karriere som komponist og dirigent. Han havde fast stilling som musiker i DR Big Band, og en dag bød der sig en mulighed - muligheden sig for udlevelsen af et særligt projekt. Et projekt, der dykkede dybt ned i den danske identitet. ”Skandinaviske klagesange” var titlen, og Lars Møller skrev musik i et samarbejde med Jomi Massage, der tog udgangspunkt i en undren over den danske identitet.

Både Lars Møller og Jomi Massage modtog efterfølgende Kunstfondens 3årige arbejdslegat. Og det gav for alvor Lars Møller mulighed for at dykke ned i komponist- og dirigentarbejde. Ikke nok med det plantede Lars Møller i denne periode af sit liv flere andre milepæle i sin karriere, blandt andet som komponist og dirigent for European Youth Jazz Orchestra (idag: EBU Bigband) og med sin egen kvartet.

Lars Møllers ”middelklasse-jazzliv” er et jazzliv, som de fleste jazzkatte må spinne længe efter. Ganske vist havde livet som uafhængig jordomrejsende jazzmusikant taget en anden drejning, der også gav plads til kone og børn. Men en voksende interesse for den danske musikidentitet blev et plateau, der gav afsæt for at nå helt nye karrieremæssige højder. Og med studier i både dansk og indisk identitet er han i dag kommet til en særlig erkendelse.

"Jeg er efterhånden kommet til den erkendelse, at Indien og Danmark er tættere forbundet rent kulturelt, end vi lige går og tror. Rent sprogligt og musikalsk er der virkelig mange fællesnævnere mellem Indien og Europa. Det kan man spore flere tusinde år tilbage. Det er f.eks. slående at navnet på det traditionelle danske rørbladinstrument ”skalmeje” minder så meget om ”Shahnei” – som på persisk betyder fløjternes (nei) konge (shah) Jeg tror, at vi vil styrke vores egen identitet hvis vi kaster et nærmere blik på kilderne til denne forbindelse.
 

Musikalske møder gav motivation

"Jeg har været ret heldig, jeg har været tæt på nogle af de største musikere i verden og jeg har været super privilegeret ved at nogle af verdens førende musikere har investeret deres viden og commitment i mig.”

Han nævner sin lærer David Liebman, som skubbede ham til New York i teenageårene, til han stod og spillede i Greenwich Village med Mike Stern og Jimmy Cobb, til den indiske shahnei-familie tog ham til sig.

I dag føler Lars Møller en stærk forpligtigelse. Og et ønske om at give nogle af de ting videre, som han selv har været heldig nok til at lære. Da han overtog jobbet som chef for Aarhus Jazz Orchestra efter grundlæggeren Jens Klüver i 2012, var netop følelsen af forpligtelse til at give videre centralt i hans motivation for at formidle denne særlige musikform i den afgørende brydningsperiode, orkestret stod i.

"Jeg har tit spekuleret over, om der har været et vis element af held... eller karma involveret. Men jeg har nok været tunet ind på det på en eller anden måde. Været på udkig efter nogle ting. Og det har andre kunnet se. Og så er jeg jo nok typen, der synes, at når det begynder at blive vanskeligt, ja, så bliver det interessant. Når noget er så besværligt, at ingen andre gider at gøre det - så er det der, jeg ser en åbning."

Evnen til at bruge udfordringer som kreativt brændstof er en kvalitet, der har bragt Lars Møller langt. Når man er grundig, sætter sig godt ind i tingene og virkelig lægger energi og tid i det, så bærer det frugt. På den ene eller anden måde. Det er Lars Møllers indstilling. En indstilling, der har gjort foreningen mellem det danske og det indiske mulig.

Med toner som byggesten

Lars Møller har efter mange års rejser og ophold hos den indiske shahnei familie bevæget sig ind under huden på den indiske kultur. Så sent som januar 2016 mærkede han på egen krop, hvad det musikalske udvekslingsprojekt mellem Danmark og Indien kan bringe med sig. På Aarhus Jazz Orchestras studietur til Kolkata i januar 2016 kontaktede han ganske spontant shahnei-familiens barnebarn, der står som sin generations førende shahneispiller. På ganske kort tid organiserede han en koncert, som Lars Møller og hans gruppe blev inviteret til at spille ved i den hellige by Benares. Det var med noget bæven de kastede sig ud i jazzificerede ragaer. Men det gik over al forventning.

”Jeg tror helt ærligt de var beærede over at se deres kultur blive taget alvorligt, forstået og udsat for en ny tilgangsvinkel. For mig var det nok turens personlig peak og en af de mest bekræftende musikalske øjeblikke i mit liv."


Lars Møllers musikalske rejse til Indien er langt fra slut. Han er ikke færdig med at undersøge den indiske DNA. Og det er ikke et projekt, han har sat i værks blot for sin egen skyld. Lars Møller har ambitioner om at ændre verden gennem musikken. Musikken har nemlig et potentiale til at bygge broer.

"Hvis vi skal agere sammen i en global verden, så bliver vi nødt til at forstå hinanden. Gennem musikken kan vi lære mere om, hvem hinanden er. Og på den måde kan vi blive klogere på, hvem vi selv er."

Lars Møller udlever i disse år denne vision som fanebærer af Aarhus Jazz Orchestras globale samarbejdsprojekt ”Glow of Benares” (Bollywood Beats and Big Band) - et intermusikalsk samarbejde mellem indiske og danske musikere, mellem indisk klassisk musik, jazz bigband og kammerorkester med Randers Kammerorkester som også medvirker.

"Vi bliver nødt til at forholde os til Indien, som med 1,3 milliarder mennesker er et dynamisk samfund, der kommer til at spille en stigende geopolitisk rolle”

Og det forholder Lars Møller sig altså til - gennem musikken.