Nikolai Bøgelund har i over 20 år været ansat i Aarhus Jazz Orchestra, og lige så længe skrevet for store ensembler og dirigeret og instrueret disse. Nikolai er Diplomuddannet rytmisk basunist fra hhv. Vestjysk og Aarhus Musikkonservatorier, og har på sin trombone spillet med, og arrangeret for, stort set alle danske kendte popartister. Arrangementsarkivet rummer således tusindvis af titler, lige fra Birthe Kjær til Nik & Jay. Lige nu er Nikolai leder af hornsektioner til bl.a. Lukas Graham og Poul Krebs, hvor arbejdet er at sætte hold,og arrangere musikken samt at spille koncerterne.

Kapelmesteropgaven som repertoire ansvarlig, materiale producerende, kontakten med solister, og selve koncert afviklingen, har vist sig at være en ret naturlig rolle for Nikolai. Og både TV-shows, corporate shows, studiesessions, teaterturneer og landets bigbands benytter sig heraf. 

Nikolai dirigerer en del af Aarhus Jazz Orchestras koncerter og har i en årrække været ansvarlig for det hæderkronede skoleprojekt ”Singalong”, hvor bigbandet 8-10 gange årligt spiller koncerter med børnekor på 2-300 børn, hvor forløbet med børnekorene også instrueres af Nikolai. Nogle børns tilbagemeldingerne har været, at koncert aftenen var på højde med juelaften !!

Se mere: www.allofmusic.dk