Johan Toftegaard Knudsen er saxofonist og har foruden jazzen interesseret sig for traditionelle stilarter særligt fra Balkan, mellemøsten og nordisk folkemusik. Med sit eget projekt, Langtbortistan, arbejder han med at integrere stiltræk fra folkemusikken med jazzens sprog. Han har samarbejdet med Michael Deltchev, Vladimir Dimitrov, Milić Petrović (Mostar Sevdah Reunion), musikere i Bulgarien - Borislav Galabov, Diyana Vasileva m.fl. - og med gruppen Afion fra Zagreb, Kroatien. Har med gruppen Just Like Django udgivet den anmelderroste plade "Jardin Botanique". Tidligere udgivelser tæller Pørtners Komplot: "Reventlow" og "Oldefar på Tour", Sunstroke PM: "Free to Funk", medvirken på Lise Petersens bog/cd-udgivelse "Alletiders Historie", Jesper Hansens musik til kortfilmen Goodie, og en plade med Alex O. Quartet feat. Cassia DeMayo.