Indvielseskoncert af nyt boligbyggeri i Rosenhøj, Aarhus.

Rosenhøj boligbyggeri holder festdag lørdag d. 9/9, hvor alle beboere, byrådspolitikere og kulturfolk i stride strømme fejrer det helt nye byggeri i Rosenhøjparken. 
I den forbindelse er Aarhus Jazz Orchestra medaktør og involveret i at gøre dagen hyggelig og jazzet med Jakob Buchanans nye projekt On Rosenhill. 
On Rosenhill er en sammensmeltning af Jakobs egen opvækst i området og stemmer fra nutidens Rosenhøj.

Om projektet:
Den prisvindende komponist Jakob Buchanan voksede i sine tidlige barndomsår op i en lejlighed i den gamle blok 23, opgang C i Rosenhøj, Aarhus. Nu vender han tilbage og inviterer stemmer fra området til at blive en del af et nyt værk, der skaber en fortælling om rødder og barndomsverdener, om hverdagsliv og drømme i de store boligblokke. sammen med Aarhus Jazz Orchestra og en række eminente solister:

Jakob Buchanan (trompet/flygelhorn)
Indra Rios-Moore (vokal)
Chris Speed (klarinet)
Simon Toldam (klaver)
Helge Norbakken (perkussion)

Kernen i projektet er, at jeg har boet der. Værket handler om livet i Rosenhøj og de mennesker, som bor der. Deres sprog bliver til musik, ligesom lyde fra trapper, døre og fodtrin. Derfor bliver beboerne også inddraget, så stemningerne i værket både repræsenterer livet i Rosenhøj i dag og mine egne barndomsminder. 
– Jakob Buchanan, komponist og solist på Rosenhøj

Vidt forskellige verdener mødes i Rosenhill / Rosenhøj, der kobler bigbandmusik, videokunst og stemmer fra Rosenhøj i et værk, der tilsammen skaber et enestående indblik i det store boligblokunivers. Jakob Buchanan, som selv er vokset op i Rosenhøj, fik genopdaget sin nysgerrighed på området, efter at have brugt sommeren derude i 2015. De mange nye sprog og ansigter, som Buchanan ikke kendte, blev inspirationskilden til et helt nyt og enestående værk om rødder, om hjem og barndomsverdener og om menneskers færden og fremtidsdrømme.

Kunstnerisk team
Jakob Buchanan, komponist og solist / Ole Udengaard, Beatnik film / Aarhus Jazz Orchestra

Samarbejdspartnere
Søndervangskolen, dansklærer Ayla Celik og elever fra 9. klassetrin / Den almene boligforening i Rosenhøj / Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Aarhus Kommune i forbindelse med åbningsceremonien for European Youth Consensus 2017 – topmøde om demokrati for europæiske unge

Projektet støttes bl.a. af:
Aarhus2017 Fonden / BUPL's Solidaritets- og Kulturpulje / Børnekulturhuset i Aarhus / Statens Kunstfond / Wilhelm Hansens Fond