• DOKK1 (map)
  • Hack Kampmanns Plads 2
  • 8000 Aarhus
  • Denmark

Fredag d. 29. april er Indiens dag på Dokk1 i Aarhus. Her kan du opleve en række spændende oplæg om Indien samt koncerten Bollywood Beats and Big Band

Den anerkendte komponist og dirigent, Lars Møller, Aarhus Jazz Orchestra, Randers Kammerorkester og to af Indiens bedste klassiske musikere, Kala Ramnath (violin) og Abhijit Banerjee (tabla) er gået sammen om det spændende intermusikalske projekt: Bollywood Beat and Big Band. I den forbindelse har vi arrangeret en spændende dag på Dokk1, hvor forskellige sider af det fascinerende asiatiske land er sat i fokus ved en række interessante oplæg, og som slutter af med et brag af en koncert med hele orkestersamarbejdet - alt sammen med Master Fatman som konferencier.

Læs mere om hvad Bollywood Beats and Big Band er og handler om i denne artikel om Aarhus Jazz Orchestras tur til Indien i januar. 

Tag hele familien under armen og få masser af nye indsigter om indisk musik, kultur og virke. Samtlige arrangementer er gratis - så mød blot op med et åbent og nysgerrigt sind, så står vi for resten!


Program for All About India

 

14.00: Introduktion til "All About India"-dagen ved Master Fatman

14.10: Indien-ekspert Thomas Sehested

Inderne er et af klodens mest dynamiske folkefærd, og samtidig er landet et af de mest konservative. Der findes næppe et land i verden, med større etnisk og kulturel forskel end Indien. Landet er præget af korruption og snubletråde for erhvervslivet, men samtidig sætter landets mange driftige iværksættere nye standarder for, hvad innovation kan betyde for samfund og mennesker. Hvordan hænger kludetæppet Indien sammen? Hvor er Indien på vej hen? Og hvad kan vi forvente af den fremadstormende kommende stormagt? For meget kan man sige meget om Indien, men kedeligt er det ikke!


15.00: Stinne Hjulmann fra Aktion Børnehjælp

Aktion Børnehjælp er en dansk NGO, som arbejder for at skabe tryggere rammer og en bedre barndom for fattige og marginaliserede børn i Indien. Ved at skabe forbedret adgang til uddannelse og sundhed for børnene, har Aktion Børnehjælp siden 1965 bidraget til at højne livskvaliteten for masser af indiske børn. Med sit oplæg vil projektkoordinator og fundraiser, Stinne Hjulmann, give et gribende og nuanceret billede af børnenes liv og færden under den indiske himmel.


16.00: Komponist Lars Møller

Lars Møller er dirigent, komponist og drivkraft bag projektet Bollywood Beats and Big Band. Med en stor interesse for det kulturelle møde gennem musikken, og hvordan det kan skabe forståelse på tværs af landegrænser, perspektiverer han det musikalske projekt til en højest aktuel problemstilling i dagens verden: indvandring. Lars Møllers credo hedder sig, at skal vi have en relevans i det 21. århundrede, skal vi vende blikket ud af. Og netop i den indiske kultur er der meget vi kan lære. Og det er netop, hvad Bollywood Beats and Big Band er et eksempel på.


17.00: Tabla-spiller Abhijit Banerjee

Abhijit Banerjee er en af de absolut bedste tabla-spillere i Indien. Tablaen er et indisk percussion-instrument, hvor musikeren sidder på gulvet og spiller med fingene og hænderne. Abhijit viser tablaen frem og giver et spændende indblik i det instrument, som han efter mange års hård træning er en af verdens førende i.


18.00: Master Fatman

Master Fatman fortæller historier fra sin opfattelse af og oplevelser i Indien. Han har rejst meget i landet, og føler sig på flere punkter tættere forbundet med Indien end med Danmark, fortæller han.


19.30: Koncert med Bollywood Beats and Big Band

Bollywood Beats and Big Band er tænkt som et kulturmøde i form af en musikalsk rejse, hvor vestens traditionsrige bigband- og strygerformater møder musikere og sangere fra den klassiske indiske musiktradition blandet med groovy beats fra Bollywood-stilen. Det er et bredt, internationalt samarbejde mellem følgende artister:

Lars Møller (komponist)
Aarhus Jazz Orchestra
Randers Kammerorkester

Abhijit Banerjee (tabla)
Kala Ramnath (violin)

 

Kom med og oplev et spændende samsurium af indisk kultur, når All About India skydes i gang fredag d. 29. april. Vi glæder os til at se jer!


 

Bollywood Beats and Big Band kan opleves ved følgende koncerter:

Onsdag d. 27. april 2016 kl. 19.30 i Værket, Randers
Torsdag d. 28. april 2016 kl. 20.00 i Musikhuset Aarhus
Fredag d. 29. april 2016 kl. 19.30 på Dokk1, Aarhus
Mandag d. 2. maj kl. 10.00 & 12.00 på Dokk1, Aarhus (lukket koncert)
Tirsdag d. 3. maj kl. 11.00 og kl. 13.00 i Viborg Koncertsal (lukket koncert)
Søndag d. 8. maj kl. 15.00 i DR Studie 2, København
Mandag d. 9. maj kl. 10.00 & 12.00 i DR Koncerthuset, København (lukket koncert)

Bollywood Beats and Big Band og All About India præsenteres i samarbejde med
Fonden Aarhus 2017, Statens kunstfond, Aarhus Kommune, Viborg Kommune, Dokk1, Kulturprinsen, SPOT Festival, DR Musikariet, Aktion Børnehjælp, FO Aarhus, Det danske kulturinstitut, Frederiksberg Fonden

 

Aarhus Jazz Orchestra er et af Europas førende bigbands med mere en 80 koncerter hvert år. Bigbandet består af nogle af de allerbedste danske jazzmusikere, flere af dem solister i verdensklasse. Med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Kommune er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark. Du kan følge os på www.facebook.com/bigbandet og instagram: @aarhusjazzorchestra.