• Musikhuset Aarhus (map)
  • Thomas Jensens Allé
  • 8000 Aarhus
  • Denmark

Den legendariske David Sanborn gæster Aarhus Jazz Orchestra til åbningen af året Jazz Festival i Aarhus.

Lørdag den 9. juli kl. 20.00 i Musikhuset Aarhus

Aarhus Jazz Orchestra har fået den store ære at åbne ballet til dette års Jazz Festival i Aarhus, denne gang i selskab med den verdensberømte saxofonist, David Sanborn.

David Sanborn må regnes for en af vor tids dygtigste og mest succesfulde saxofonister. Han har udgivet i alt 24 albums siden hans albumdebut i 1975, og siden da har han vundet hele 6 Grammy-priser, fået en platinplade samt otte guldplader. Hans musikalske spændevidde har gennem hans karriere nået ud til mange genrer såsom instrumentel pop og R&B, mens han i de senere år har bevæget sig mere inden for den traditionelle jazz. Hans musik er levende, medrivende og går "Straight to the Heart"!

Aarhus Jazz Orchestra er et af de absolut førende bigbands i Europa med mere end 100 koncerter hvert år i både ind- og udland. Orkestret består af nogle af de bedste danske musikere, hvoraf flere er solister i international klasse. Orkestret har siden 1989 støttet op om og medvirket ved Aarhus Jazz Festival med et hav af koncerter. Med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.

Koncerten er støttet af Den Spanske Ambassade.

Koncerten er støttet af Den Spanske Ambassade.

Klik her for at følge Aarhus Jazz Orchestra på Facebook, eller find os på instagram: @aarhusjazzorchestra.

Aarhus Jazz Festival løber fra d. 9. - 16. juli og er spækket med sprøde koncertoplevelser for både store og små. Læs mere om Aarhus Jazz Festival her.