• Atlas, Aarhus (map)
  • 15 Vester Allé
  • Aarhus C, 8000
  • Denmark

Kom med til et festfyrværkeri af en koncert, når Aarhus Jazz Orchestra hylder New Orleans sammen med Leroy Jones (US), Mads Matthias (DK) og Signe Juhl (DK)

Torsdag d. 22. juni kl. 19:30 på Atlas i Aarhus
KØB BILLET

Fat Thursday - eller Fat Tuesday, som det faktisk hedder - kendes bedre som Mardi Gras, den store festdag i New Orleans. Her er liv og fest i gaderne, og den bedste New Orleans style jazz kan høres på hvert et spillested. Kom med, når Aarhus Jazz Orchestra sammen med de eminente solister Leroy Jones, Mads Matthias og Signe Juhl hylder den sprudlende New Orleans inspirerede jazz.

Leroy Jones er en af de mest fremtrædende trompetister i USA og er indbegrebet af New Orleans-traditionen. En international stjerne i jazzens superliga.

Mads Mathias lyser på den danske jazzhimmel med sin dejlige vokal og er den førende fortolker af New Orleans-genren i Danmark. Den prisvindende og anmelderroste danske artist vil på denne stjernebesatte aften sammen med Aarhus Jazz Orchestra give publikum noget af det ypperste, som dansk jazz kan præstere.

Signe Juhl er et af de store talenter på den danske jazzscene som blev “opdaget” af Nikolaj Bentzon, som straks udgav et album i samarbejde med hende, “Signe Juhl With Nikolaj Bentzon Trio – Silvertounged”. Hendes stemme er flydende, let og elegant med en sødme og sikkerhed, som har imponeret anmeldere og jazzelskere i ind- og udland.

Aarhus Jazz Orchestra er et af Europas førende bigbands med mere end 100 koncerter hvert år i ind- og udland. Orkestret er sammensat af nogle af Danmarks bedste jazzmusikere, og flere er solister i international klasse. Med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.