• Rådhushallen (map)
  • Aarhus
  • Denmark

onsdag 2. september 2015
OBS 2 koncerter: kl. 11.00 og Kl. 13.30

Rådhushallen, Aarhus

Den folkekære sangerinde Birthe Kjær indtager Rådhushallen sammen med byens store bigband, Aarhus Jazz Orchestra.

Birthe Kjær vandt for 26 år siden det danske Melodi Grand Prix med 'Vi maler byen rød', og klassikeren er selvfølgelig med på repertoiret, ligesom f.eks 'Arrivederci Franz' og 'Den knaldrøde gummibåd' samt jazzklassikere fra ’The Great American Songbook’.

Der afholdes to koncerter i Rådhuset henholdvis kl. 11 og igen kl. 13.30.

Samlet program for dagen:

Koncert 1:

10.00: kaffe, kage og hyggeligt samvær i Rådhushallens foyer

10.30: dørene åbnes

11.00-12.00: velkomst + koncert

Koncert 2:

13.00: dørene åbnes

13.30-14.30: velkomst + koncert

14.30-15.30: kaffe, kage og hyggeligt samvær i Rådhushallens foyer

Velkomst ved Aarhus Festuges direktør, Jens Folmer Jepsen og Rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive,

Aarhus Jazz Orchestra regnes for et af Europas førende, professionelle bigbands, og er med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Kommune det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.

Aarhus Jazz Orchestra spiller omkring 70 koncerter om året, og gennem tiden har det samarbejdet med et hav af store solister. De senere år har blandt andet budt på turné i USA med den amerikanske Grammy-vindende jazz-sanger, Kurt Elling, fantastiske koncerter med guitar-ikonet, John Scofield, det nykomponerede 'iRequiem' i en fyldt Aarhus Domkirke og Weather Report & Steps Ahead Tribute med Peter Erskine bag trommerne.

I Aarhus Jazz Orchestra sidder nogle af Danmarks bedste jazzmusikere - flere af dem solister i international klasse.