• Det Jyske Musikkonservatorium (map)
  • Skovgaardsgade 2C
  • Aarhus C, 8000
  • Denmark

For sjette år i træk afholder Aarhus Jazz Orchestra og Det Jyske Musikkonservatorium med glæde Store Big Band Dag

Søndag den 18. marts 2018 på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus

LUKKET ARRANGEMENT

Aarhus Jazz Orchestra og Det Jyske Musikkonservatorium inviterer regionens bigbands til en dag med bigband-jazz, ny inspiration og talentudvikling i højsædet. Intentionen er at styrke netværket mellem bigbands i regionen. Hvert år arbejdes der derfor hårdt på at skabe et koncept, der kan bidrage til at udvikle de deltagende bigbands uanset niveau.

Det musikalske tema for Store Big Band Dag leveres af den schweiziske trio VEIN, der er gæstedirigenter på dagen.

Gennem deres mangeårige samarbejde har VEIN høstet stor anerkendelse verden over. Trioen, hvis første udgivelse så dagens lys i 2006, består af de to brødre Florian Arbenz (trommer) og Michael Arbenz (klaver) samt Thomas Lähns (bas). Både som trio og hver for sig har de tre opnået stor succes, bl.a. modtog Florian Arbenz i 2000 den europæiske kulturpris for sit arbejde med jazz og klassisk musik.

A trio with thrilling creativity!” - Rolling Stones 2011

These guys can go in any directions, from a rock vibe to standards to free to twentieth century inflected harmony,” David Liebman 2012

Læs mere om VEIN her: www.vein.ch 

Har du og dit bigband lyst til at deltage i Store Big Band Dag 2018? Så kontakt Mathilde Smedegaard på mathilde@ajazz.dk senest 1. januar 2018 og hør nærmere.

Arrangementet ligger i forlængelse af en international tour med Aarhus Jazz Orchestra feat. Vein:
Torsdag den 15. marts    Izmir, Tyrkiet
Fredag den 16. marts    Bad Hoffgastein, Østrig
Lørdag den. 17. marts    Hillerød
Søndag den 18. marts    Aarhus - Store Big Band Dag (lukket arrangement)

Aarhus Jazz Orchestra (tidligere Klüvers Big Band) er et professionelt dansk bigband grundlagt i 1977 af den legendariske Jens Klüver. Gennem årene har orkestret spillet med en lang række internationale solister som såsom Kurt Elling, John Scofield, David Sanborn, Jamie Cullum, Dee Dee Bridgewater m.fl. Orkestret spiller mere end 80 koncerter årligt i både ind- og udland og laver en lang række projekter, der spænder imponerende vidt rent kunstnerisk. Bandet har ved mange lejligheder høstet stor anerkendelse med flere DMA-priser og -nomineringer samt fornem omtale i både danske og udenlandske medier til følge. Orkestret tæller nogle af de bedste danske jazzmusikere og solister på højeste kunstneriske niveau, og sammen formår de at skabe en enestående bandsound og en udadvendt musikalsk energi, der har bragt orkestret til de kunstneriske højder, hvor det befinder sig i dag.

Med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.

DJM_logo570px.jpg